2. påskedag
Præst Troels Laursen besøger Grinderslev og Thorum kirker for at afslutte vores påskekalender med historien om opstandelsen 2. påskedag.
Vandringen til Emmaus
Men samme dag var to af disciplene på vej til en landsby, som ligger tres stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus; de talte med hinanden om alt det, som var sket. Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem. Men deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham. Han spurgte dem: »Hvad er det, I går og drøfter med hinanden?« De standsede og så bedrøvede ud, og den ene af dem, Kleofas hed han, svarede: »Er du den eneste tilrejsende i Jerusalem, der ikke ved, hvad der er sket i byen i disse dage?« »Hvad da?« spurgte han. De svarede: »Det med Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord over for Gud og hele folket – hvordan vore ypperstepræster og rådsherrer har udleveret ham til dødsstraf og korsfæstet ham. Og vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel. Men til alt dette kommer, at det i dag er tredje dag, siden det skete. Og nu har nogle af kvinderne iblandt os forfærdet os; de var tidligt i morges ude ved graven, men fandt ikke hans legeme og kom tilbage og fortalte, at de i et syn havde set engle, som sagde, at han lever. Nogle af dem, der er sammen med os, gik så ud til graven og fandt det sådan, som kvinderne havde sagt, men ham selv så de ikke.«
Da sagde han til dem: »I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?« Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne.
De var næsten fremme ved den landsby, de var på vej til, og Jesus lod, som om han ville gå videre. Men de holdt ham tilbage og sagde: »Bliv hos os! Det er snart aften, og dagen er allerede gået på hæld.« Så gik han med ind for at blive hos dem. Og mens han sad til bords sammen med dem, tog han brødet, velsignede og brød det og gav dem det. Da åbnedes deres øjne, og de genkendte ham; men så blev han usynlig for dem. De sagde til hinanden: »Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?«
Og de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet, som sagde: »Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon.« Selv fortalte de, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt ham, da han brød brødet.
Lukas evangeliet kapitel 24, vers 13-35
Torbjørn Olsen
f. 1956
er fra Torshavn er den færøske maler siden Mikines, der mest har dyrket portrætmaleriet. Han fik tegneundervisning hos Robert Askou jensen på Glyptoteket i København 1972-74. I portrætmalerierne viser Torbjørn Olsen en evne til indlevelse og karakterisering. Som de fleste af sin generation maler Torbjørn Olsen landskaber, han dyrker især bymiljøer, de farveglade huses mylder, gavles og tagfladers skarpe mangevinklede kanter, markernes markerede flader og fjeldenes monumentale konturer indgår som grundmotiv for en række malere af denne generation. Men Torbjørn Olsen har fulgt sin egen linje inden for denne motivverden og indtager en central placering gennem sin fornemmelse for farven.
I landskabsmalerier og portrætter fra 1970erne samles stærke farver i smalle pastose penselstrøg på hvid bund og markerer billedets tegning, senere har han arbejdet med farveflader på dominerende bundfarver og dyrket farvens intensitet i store former.
Maja Lisa Engelhardt
f. 1956
er en dansk maler og har siden 1981 boet i Asger Jorns hus i Colombes uden for Paris, hvor hun også har sit atelier, men hendes billeder næres fortsat først og fremmest af stærke naturoplevelser, hun modtog under sin opvækst ved Sejerøbugten. Engelhardts udtryksform er hovedsagelig abstrakt.
Hun har udsmykket adskillige kirker. Tit er det centrale en pastos skikkelse; måske af den opstandne Kristus, vi oplever. Noli me tangere – ”rør mig ikke”, hedder hendes altertavle i Skelund Kirke. Det var Jesus' ord til Maria Magdalene efter opstandelsen. Til Sankt Mariæ Kirke på Frederiksberg skabte hun Englevingen og Skabelsen.
Mange af Engelhardt alterbilleder findes i middelalderkirker. De er er malet med lette akrylfarver og indrammet i den oprindelige altertavles ramme. Hun har sammen med Dronningen lavet illustrationer til Prinsgemalens digtsamling Roue libre / Frihjul, der udkom i 2010.
Om serien Kom og se!
Påsken handler om alt det vi ikke kan se.
Selv om der var nogen, der var med i de dage for længe siden og som så en del, er der ingen af os i dag, der så det.
Der var ingen øjenvidner til det væsentligste i den kristne påsketro.
Ingen så Jesus gå ud af graven, ingen så hvad der skete. Og alligevel er vores kirker fulde af billeder, der fortæller om det ingen så og som vi ikke kan se, men som vi tror på. Og som virkelighed i vores liv.
I syv afsnit besøger vi tolv kirker. Nogle værker er hundrede år gamle, mens andre er hel nye og stadig dufter af maling og skinnende guld.
Allesammen fortæller om det der skete i påsken for over 2000 år siden.
