- Måske skal vi lave et samarbejde med den lokale imam?

- Kunne det være en ide at lave en landsbyhøjskole?

Overvejelserne var mange, da Fælles Om-konferencens deltagere boblede over af iderigdom på konferencens ti forskellige spor, der skulle bringe dagens tematikker tættere på virkeligheden.

Alle deltagere havde på forhånd ønsket, hvilket spor de ville deltage i, så de kunne være med i den del af programmet, der passede bedst til det arbejde og den udsatte gruppe, de beskæftiger sig med til hverdag. Hvert spor var inddelt i tre runder, der hver indeholdt eksempler på ’best practice’, så deltagerne kunne blive inspireret til øget samarbejde. Flere steder var der også lagt op til paneldebat om et relevant emne. 

Her får du indblik i, hvad der skete på de enkelte spor – og hvad deltagerne tager med sig hjem.

Spor 1: Spædbørn

Fortæl mig om dine første 1.000 dage, og jeg skal fortælle dig, hvilket liv du får! Sådan kan man fristes til at sige, for forskning viser, at de første 1.000 dage har afgørende betydning for et barns udvikling, tilknytning, trivsel og muligheder videre i livet.   

Netop derfor var samfundets allermindste på dagsordenen på spor 1, hvor deltagerne blandt andet blev introduceret til Folkekirkens Familiestøtte, der har startet en række barselscaféer på baggrund af en forespørgsel fra Herning Kommune. Sporet introducerede også kirkens mange andre tilbud til gruppen med blandt andet babysalmesang og legestuer, ligesom der også var plads til at inspirere deltagerne med oplæg fra familiebehandlingsprogrammet ’Minding the baby’ og tilbuddet ’Med hånd og hjerte’ i Skive, der har set et behov hos småbørnsfamilier i sårbare situationer. 

På sporet var der desuden oplæg ved psykoterapeut Steen Palmquist, der zoomede ind på de mange mænd, der skal på barsel efter de ændrede barselsregler, og han reflekterede over, hvorvidt der bør laves særskilte tilbud til dem frem for de aktiviteter, som barslende kvinder deltager i. Med et ben i både kirken og kommunalbestyrelsen rundede Rosa Lykke Yde, formand for Socialudvalget i Randers Kommune og kirke- og kulturmedarbejder i Søndermarkskirken i Viborg, sporet af med at konkludere, at flere af de offentlige opgaver vil komme på frivillige hænder, hvis de skal løftes i fremtiden.   

- Stemningen var virkelig god, og folk viste stor interesse med det samme, siger tovholder på spædbørn-sporet Britta Vig Carlsen, der blandt andet hæftede sig ved, at debatten om opgavefordelingen mellem frivillige og kommunalmedarbejdere var noget, der optog lytterne. 

Spor 3: Unge

Hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand har et dårligt mentalt helbred, og unges trivsel var derfor fællesnævneren på spor 3. 

På sporet lyttede deltagerne til oplæg fra blandt andre Husrum i Viborg og Fairhuset i Aarhus, der på hver deres måde skaber frirum for unge og inviterer dem til fællesskab. Også ’Kirke Care’ kunne fortælle om deres arbejde for at skabe trygge rammer i nattelivet, hvor de giver plads til eksistentielle samtaler midt imellem alkohol og beruselse. Sidst på dagen indbød en paneldebat til snak om, hvordan man skaber relevante tilbud for unge i både storby og provins. Paneldeltagerne var tidligere præst i uKirke Thomas Nedergaard og Christine Ravn Lund fra Dansk Ungdoms Fællesråd, der satte fokus på, hvilke tilbud de unge hungrer efter.

Det gav stof til eftertanke hos Uddannelsesvejleder i Skive Jes Trosborg, der var en af deltagerne på sporet:   
- Før kendte jeg ikke så meget til kirkernes tilbud, men det har jeg fået et meget bedre indtryk af nu. Det gør det nemmere for mig at introducere unge for de fællesskaber, der findes. Efter dagens oplæg er jeg også blevet klar over, at et tilbud i en kirke ikke betyder, at det handler om at bede Fadervor, siger han.

Også sognepræsten Britta Hald Vestergaard fra Herning har taget meget godt med sig fra unge-sporet:   

- Jeg havde høje forventninger – men de blev indfriet. For mig har dagen været med til at understrege, hvor vigtigt det er, at vi gør noget for unge på tværs af aktører, siger sognepræsten, der inden længe, sammen med sine kolleger, har et møde med repræsentanter fra børn- og ungeområdet i kommunen, hvor hun håber at blive klogere på, hvordan man kan lave de bedste tilbud på tværs til gavn for unge.   

Spor 5: Ældre

Vi lever 20-25 år længere end for 100 år siden, men samtidig mister flere ældre deres ægtefælle, bliver skilt, er nedslidte eller rammes af sygdom, tab, demens og ensomhed. Andre ældre er ressourcestærke og engagerer sig som frivillige i civilsamfundet.   

Netop derfor var de ældre på dagsordenen på spor 5, der havde fokus på, hvordan vi bryder med ældres ensomhed og samtidig involverer de stadig flere aktive ældre i de fællesskaber, som laves til gavn for ældregruppen.   

- Der var en god stemning hele vejen igennem og stor interesse for at drøfte, hvad vi kan gøre for ældre, siger tidligere ældre- og sundhedschef i Lemvig Kommune, Grete Bækgaard Thomsen, der var tovholder på sporet.   

Her blev ildsjæle og frontpersonale blandt andet præsenteret for Danmarks første hjemmeplejepræst Mette Mommsen i Favrskov Kommune samt sognepræst Mette Gautier, der sammen med organist Christine Toft Kristensen har udgivet bogen ’Kirke med demensramte’ om særligt tilrettelagte gudstjenester målrettet demente. Desuden blev der plads til at vise nogle af de mange tilbud, som frivillige og ansatte i Viborg Stift står bag. Det gælder Kirkens Dagligstue i Lemvig, vågetjenesten i Ikast, Kirkernes Sociale Arbejde i Viborg, sorggrupper samt en såkaldt ’ringerunde’ hos Folkekirkens Cafe og Dagligstue i Ikast.   

- Noget af det, der optog debatten, var snakken om frivillige. Blandt andet var der en tydelig fælles forståelse af, at når man rekrutterer frivillige nu til dags, så handler det om at sætte folk til konkrete opgaver i et fast tidsrum. Man kan ikke regne med, at man har fundet en frivillig for de næste 15 år, siger Grete Bækgaard Thomsen, der også oplevede, at flere deltagere fik netværket og lavet aftaler på kryds og tværs. 

Spor 7: Sundhed og trivsel

Et forskningsprojekt fra Harvard University i USA har dokumenteret, at gode relationer er det vigtigste for at fremme et langt, sundt og lykkeligt liv, og derfor var de eksistentielle samtaler og omsorgen for det hele menneske i fokus på sporet Sundhed og Trivsel. Det skete med en præsentation af projekter som Kirkens Katastrofeberedskab og Eksistenslaboratoriet, der efteruddanner sundhedspersonale i eksistentielle samtaler.   

På spor 7 fik deltagerne også indblik i arbejdet i Holstebro Kommune, hvor folkekirke og kommune er gået sammen om at ansætte medarbejdere, der skal sikre den mentale trivsel. Ved sidste spor-runde blev der også plads til at lytte til diakonikonsulent Sanne Glerup Damborg, der gennem pilgrimsvandringer giver plads til sårbarheden. Slutteligt lagde sundhedsantropolog og projektleder for ’People out of Place’ Inga Bøge Jensen op til en snak om, hvordan vi laver samskabelsesprojekter og inddrager civilsamfundet i opgaverne. Dét vakte opmærksomheden hos Maria Lyhne Buck, der er sundhedskonsulent i Ikast-Brande Kommune.   

- Jeg er blevet bekræftet i, at det er et felt, som det er vigtigt, vi beskæftiger os mere med. Samtidig har jeg fået en øget bevidsthed om, at det er en svær opgave, som vi løfter bedst i fællesskab. Vi kan ikke gøre det som kommune alene, siger Marie Lyhne Buck, der også går fra konferencen med et navn på nethinden, som hun vil tage kontakt til for at blive klogere på muligheden for samarbejde fremover.  

Også to repræsentanter fra Kristelig Handicapforening gik beriget fra undervisningen på sporet, selvom deres målgruppe ikke var direkte repræsenteret på dagen.   

- De pårørende til de mennesker med handicap, som vi arbejder med, skal ofte forholde sig til svære etiske dilemmaer såsom livsforlængende medicin. Det gjorde mig særligt nysgerrig på Eksistenslaboratoriet som en helt konkret måde at komme i gang med den vigtige snak. Det kan jeg godt forestille mig, vi kunne komme til at gøre brug af, siger Hanne Damtoft Sangill, der er event- og materialeansvarlig i foreningen.   

Også hendes kollega Regitze Engelhardt Fuhrmann fik nye perspektiver med hjem.   

- Mange af vores medlemmer har et konfliktfyldt forhold til kommunen, men i dag blev jeg opmærksom på, at sådan behøver det ikke at være. Det er rart og spændende at opleve, at kommunerne også er villige og lydhøre overfor samarbejde, siger hun.  

Spor 9: Udlændinge og flygtninge

Hver 7. borger i Danmark har nu en anden etnisk baggrund end dansk, og 2/3 af nydanskerne har en ikke-vestlig oprindelse. Derfor var det også relevant at bruge et af sporene på at dykke ned i, hvordan vi når netop disse grupper med vores sociale indsatser og initiativer.

Et sådant projekt er Fredens Hus og Fredspladsprojektet i Gellerup ved  
Aarhus, hvor folkekirke, moské, kommune og private aktører er gået sammen om at skabe et center for dialog og fælles handling mellem mennesker med forskellig tro og livssyn. Netop det projekt fangede opmærksomheden hos Pia Ellesøe fra Integrationsrådgivningen i Lemvig, der var optaget af tanken om at tage udgangspunkt i de rammer, som beboerne i området kender fra deres hjemland – nemlig torvet.   

- Her i Danmark har vi nogle traditioner i vores kultur, men hvis vi vil nå mennesker med en anden kultur, må vi også se på, hvad de kommer fra. Det var Fredspladsprojektet et godt eksempel på, fordi mange fra ikke-vestlige kulturer har for vane at mødes på torvet. I Lemvig er vi lige nu ved at undersøge, hvordan vi bedst når ukrainske flygtninge i vores område, og her er det godt at være opmærksom på, hvordan vi tilpasser vores indsats til netop deres unikke situation, siger Pia Ellesøe, der har planer om at kontakte Lemvig Kommune for at se på, hvordan de bedst griber indsatsen an sammen.   

Foruden indblikket i arbejdet i Gellerup fik deltagerne også indblik i det nye projekt Folkehuset Kvaglund, der er et samarbejde mellem kirke, kommune og lokalsamfund i Esbjerg, som skal være en dagligstue for nydanskere midt i byen. Desuden gav sporet også et indtryk af nogle af de mange kirkelige initiativer, som er målrettet nydanskere i Viborg Stift. Det gjaldt Kirkernes Sociale Arbejde i Ans-Grønbæk, Kirkens Integrations Samarbejde i Holstebro, indsatsen i Aars Kirke, stiftsudvalget for Kirken i Verden samt det prisvindende initiativ ’Fix a bike’ ved Brandstrup Kirke.