Maglebrænde Kirke
Barn Jesus i en krybbe lå
Barn Jesus i en krybbe lå,
skønt Himlen var hans eje;
hans pude her blev hø og strå,
mørkt var det om hans leje.
Men stjernen over huset stod,
og oksen kyssed barnets fod.
Halleluja, halleluja, barn Jesus!
Hver sorgfuld sjæl, bliv karsk og glad,
ryst af din tunge smerte!
Et barn er født i Davids stad
til trøst for hvert et hjerte;
til barnet vil vi stige ind
og blive børn i sjæl og sind.
Halleluja, halleluja, barn Jesus!
Salme 103, H.C. Andersen
Lars Physant
1957
er en dansk maler, hvis konceptuelle udtryk har sine rødder i naturalisme og realisme. Blandt hans tidlige påvirkninger er C. W. Eckersberg, Christen Købke, J. Th. Lundbye, Wilhelm Hammershøi, Vermeer van Delft, Claude Monet og Georges Seurat. Han er især kendt for sine kongelige portrætter (senest Prinsesse Benedikte fra maj i år) og sit begreb om multiversal realisme, der kommer til udtryk på reliefstrukturer af træ.
I 1986 skabte han illustrationerne til de danske og norske udgaver af J. R. R. Tolkien's bog Tree & Leaf, som blev vist i 22 udstillinger i hele Skandinavien.
Om serien 'Glæden findes mange steder'
Præst og kunstanmelder Troels Laursen tager os med til forstæder, små byer og alternative kirkerum i fængsler, hospicer og hospitaler, der alle gemmer på kirkekunst. Værker, som kan fortælle historien om, at Glæden - findes mange steder.