Pinsedag
Talsmanden
Jesus sagde: ”Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer. Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer. Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever, og I skal leve. Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer. Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.”
Johannes evangeliet kapitel 14,vers 15-21
Simon Aaen
født 1978
Født i Nigeria. Hans værker udstråler naturens kraft og skønhed. Malerierne er bygget op af mange lag maling, der giver motivet en levende overflade, hvor farvefladerne flyder sammen. Den maleteknik, der bruges, giver malerierne en oplevelse af “øjeblikkets flygtige foranderlighed”. Den foranderlighed, der kendetegner naturen med dens skiftende lys og stemninger, og som balancerer mellem det konkrete og det abstrakte – altså det sete og det usete.
Han er blandt de yngste og mest populære kirkekunstnere, hans palet passer i den nye nordiske stil, og hans motiver giver mulighed for ro og fordybelse i et evigt foranderligt samfund.
Om serien Giv det videre
I tre afsnit besøger vi tre kirker, hvor præst Troels Laursen fortæller os mere om den højtid som på mange måder går over vores forstand.
-Mange har måske svært ved at forbinde noget som helst med Kristi Himmelfartsdag, den har fået mange øgenavne og er i det hele taget genstand for folks overbærende latter, mens de nyder en dejlig lille ferie midt i forårstidens frodige optakt til sommeren. Og hvad skal det da også sige os moderne mennesker af i dag, der alle har set Andreas Mogensen suse rundt deroppe i skyerne?, spørger Troels Laursen.
Nogle af svarene prøver han at give os i serien: Giv det videre