2. pinsedag
En ny ånd
Dette siger Gud Herren: ” Jeg giver dem et andet hjerte og en ny ånd i deres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra deres krop og giver dem et hjerte af kød, så de følger mine love og omhyggeligt holder mine bud. De skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud. Men dem, der af hjertet følger deres ækle og afskyelige guder, gengælder jeg deres færd, siger Gud Herren.
Ezekiel kapitel 11, vers 19-20
Knud Lollesgaard
1911-1997
Knud Lollesgaard var landmand før uddannelsen på freskoskolen. Naturen blev derfor hans største inspirationskilde, hvilket afspejler sig i hans malerier. Det er dog især som glaskunstner, han har gjort sig bemærket. Hans mange kirkemosaikker er karakteristiske ved deres enkle, figurative stil, holdt i jordens og himlens farver. Blandt de største opgaver har været udsmykningen til Verdenskirkernes Kapel i Genève.
Som maler fandt han sine motiver på og omkring gården i Nordsjælland, landskabet, haven, træerne, blomsterne og dyrene, men han udførte også adskillige portrætter. Hans forkærlighed for jordfarvernes mørke kolorit ses i størstedelen af malerierne, der er udført i enkel stil med brede penselstrøg. I hans seneste værker er strøgene lettere, farverne lysere og stilen mere impressionistisk.
S han har bidraget med værker til Skovshoved Kirke (1965); Skt. Clemens K., Randers (1969); Nivå K. (1971); Grindsted K. (1973); koret i Skærlund K. (1978); Givskud K. (1976); altervæg i Nærum K. (1979); altervæg i Munkebjerg K. (1980).
Om serien Giv det videre
I tre afsnit besøger vi tre kirker, hvor præst Troels Laursen fortæller os mere om den højtid som på mange måder går over vores forstand.
-Mange har måske svært ved at forbinde noget som helst med Kristi Himmelfartsdag, den har fået mange øgenavne og er i det hele taget genstand for folks overbærende latter, mens de nyder en dejlig lille ferie midt i forårstidens frodige optakt til sommeren. Og hvad skal det da også sige os moderne mennesker af i dag, der alle har set Andreas Mogensen suse rundt deroppe i skyerne?, spørger Troels Laursen.
Nogle af svarene prøver han at give os i serien: Giv det videre