Webinar: Velkommen til de nye menighedsråd
Det kan være svært helt at rumme, hvad man har sagt ja til, når man skal begynde som medlem i et menighedsråd.
Derfor vil vi gerne invitere alle menighedsråd til et kort webinar torsdag den 3. oktober kl. 17.30, hvor vi kort vil byde jer velkommen til arbejdet, og fortælle om den opgave og de muligheder der venter. Du vil blive præsenteret for værktøjer, som er tilgængelige via os i Viborg Stift og en introduktion til, hvordan man kommer godt fra land med samarbejdet. Det hele varer 45 minutter, og vi opfordrer alle de nye råd om og ansatte samles og ser webinaret sammen, og efterfølgende at have tid til evt. at spise sammen og drøfte tre spørgsmål som I får under webinaret. Ser I det sammen er det nok blot at tilmelde menighedsrådet, og så tilgå webinaret med det modtagne link.
Her er det som vi kommer til at dække i webinaret
- Hvad er min opgave og mine muligheder i menighedsrådet
- En kort guide til et godt arbejdsmiljø
- Værktøjer og hjælp til menighedsrådsarbejdet fra Viborg Stift
Du vil komme til at møde
- Biskop Henrik Stubkjær
- Stiftskontorchef Bodil Abildgaard
- Formand for stiftsudvalget for psykisk arbejdsmiljø Ida Gøtke
- Leder af Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning Hans Hjerrild
Tilmelding til webinaret
- Klik her for at registrerer jer til webinaret, så får I et link som I kan bruge til at vise webinaret på storskærm eller lignende.
- Klik her for at gå til opslag for webinaret i vores arrangementskalender
Webinaret vil efterfølgende være tilgængelig her på hjemmesiden.