Menighedsrådsvalg 2024: Lokale ildsjæle skaber fællesskaber og nye muligheder

Af Anika Thorø Weber

Vedligeholdelse af kirker, personalepleje og nye, forfriskende initiativer. Opgaverne er mange, når ihærdige menighedsrådsmedlemmer over hele landet hvert år kaster timer efter timer i deres frivillige arbejde i deres lokale folkekirke.

På landsplan er der mere en 2000 menighedsråd med op mod 20 medlemmer, og en stor del af disse har hjemme i Viborg Stift.

Men hvad får de frivillige til netop at kaste energi efter arbejdet som ledende kræfter i den lokale folkekirke?

Det korte svar er: Stolthed over et vigtigt stykke arbejde.

Sådan lyder i hvert fald svaret fra de fire medlemmer, vi har talt med. Mød dem her og få indblik i det arbejde, de kaster deres kærlighed efter.

- Nye bygninger giver fællesskab og synergieffekter

- Det er jeg stolt af at have bidraget til – det må jeg indrømme.

Sådan falder ordene fra Anders Didriksen, menighedsrådsmedlem i Aars, når snakken falder på kirkens nye sognegård på 380 kvadratmeter, som han har været med til at realisere.

Udover at al personale nu er samlet i én bygning, så har man også fået et stort lokale, hvor kirkegængerne kan samles.  

- Alt i alt er det virkelig nogle kvadratmeter, der har været med til at styrke fællesskabet på forskellig vis. Vi har virkelig fået meget ud af den udvidelse. Vi har fået et hus, som folk er glade for at komme i. Efter en gudstjeneste kunne vi for nyligt samle 200 mennesker til spisning på tværs af 11 nationaliteter. Det havde aldrig været muligt tidligere, siger Anders Didriksen, der også er begejstret for at kunne samle kirkegængere i et nyt caféområde i sognegården.

Forud for de gode resultater er der gået mange timer med møder, tegninger og samarbejde med entreprisen. Et arbejde, der har været det hele værd, mener Anders Didriksen.  

- Jeg er også stolt af den proces, vi har været igennem for at udvide sognegården og få projektet helt i mål. Det har været bøvlet – særligt for personalet – mens det har stået på. Men vi er rykket sammen i bussen for at få det til at lykkes og haft et rigtigt godt samarbejde undervejs; både med hinanden og totalentreprisen.

- Vi arbejder godt sammen og har en fælles vision

Det er ikke altid nemt at være et lille, lokalt menighedsråd, når man bor i et område med affolkning. Derfor har man i december slået en masse menighedsråd sammen i området syd for Lemvig, så man nu kan samarbejde om større initiativer i fællesskab.   

 - Jeg er stolt af, at det er lykkedes at formidle, at det er en visionær plan for vores område, når vi lægger menighedsrådene sammen. Og det er det – for det er det, der er med til at sikre kirkens fremtid i området. Det er historisk, siger Irma Sig Vestergaard, der er formand for Tangsø Menighedsråd.

- Det er selvfølgelig heller ikke uden bump på vejen. Folk skal lige lære at krydse sognegrænsen, når de eksempelvis skal med til et arrangement, der ikke foregår i deres ’egen kirke’. Men de sognegrænser er vi langsomt ved at udviske. Det her bliver det nye. Det er svært at vide, hvordan fremtiden kommer til at se ud, men lige nu tegner det godt. Vi arbejder godt sammen i det nye fælles menighedsråd og har en fælles vision. Det er jeg stolt af, tilføjer hun. 

Udover samarbejdet med de andre menighedsråd i området, så er der også andre dele af arbejdet i menighedsrådet, der begejstrer Irma Sig Vestergaard.

For nyligt har man f.eks. ansat en ung præst, hvilket man længe har drømt om. Med ham i spidsen når man ud til en yngre målgruppe end tidligere. For år tilbage var Irma Sig Vestergaard også med til at tage initiativ til et cafémiljø inde i selve den gamle middelalderkirke i Bøvling, hvor man tidligere havde plads til langt flere kirkegængere, end man egentlig var. Nu bliver pladsen udnyttet til at samle de kirkegængere, der kommer.

- Nu har vi et hyggeligt hjørne med caféborde, hvor vi kan servere kirkekaffe og meget andet. Det er også en ide og et projekt, jeg er rigtig stolt af, siger hun.

Da Erik Møller i sin tid startede som menighedsrådsmedlem var der en masse gnidninger internt i menighedsrådet, mellem de nærliggende menighedsråd og blandt de ansatte. Fra sit tidligere arbejde som chefredaktør for mediehuset i Holstebro vidste han, hvordan det kunne sætte en kæp i hjulet på samarbejdet.   

 - Det var en stor udfordring for samarbejdet. Der var gnidninger overalt, siger han.

Men med en fælles indsats har det nu ændret sig.

- I dag høster vi virkelig frugterne af, at vi har fået styr på samarbejdet – både i menighedsrådet, i vores samarbejde med andre menighedsråd og blandt vores engagerede medarbejdere, siger Erik Møller, der er særligt stolt af, at det gode samarbejde har gjort det muligt at tage initiativ til en skovkirkegård.

Foruden samarbejdet om skovkirkegården har den nyetablerede dialog betydet et godt samarbejde om restaurering af kirken og ansættelsen af en ny organist i samarbejde med et nabo-menighedsråd.

- Jeg er stolt af, at samarbejdet er lykkedes. For at det kan lykkes kræver det jo en masse dialog, og at man sætter sig sammen med folk, man ellers er på kant med. Det er ikke altid let, siger Erik Møller.

- Vi vil gerne omfavne mange etniciteter

Hvordan åbner man kirken op for mennesker, der ikke naturligt finder vej til deres lokale folkekirke?

Det har man et bud på i Egeris Kirke i Skive, hvor man én gang i måneden afholder international fællesspisning. Her er nationaliteterne mange, men kravene få. Her samles man om bordfælleskabet, mens forkyndelse er fraværende.

- Vi vil gerne omfavne mange etniciteter, for der er brug for et fællesskab for alle. Det skaber vi, og man kan fornemme, at folk synes, her er rart at være. Dørtærsklen er lav og folk skal bare komme som dem, de er. Forkyndelsen er pakket væk – for her handler det bare om at være til. Det er et rum, jeg stolt af at være med til at skabe, siger Estrid Læssøe, som er en af initiativtagerne til fællesspisningen og medlem af menighedsrådet.

Den internationale fællesspisning foregår som udgangspunkt på dansk som det samlende, fælles sprog. Alle medbringer en ret – hjemmelavet eller simple, købte retter – hvorefter det stilles frem på et fælles bord.

Inspirationen til arrangementet kommer fra Aars, hvor man har et lignende fællesskab. I Skive er deltagerne alt fra amerikanere til ukrainere, russere, syrere og kinesere. Oplevelsen er, at spisefællesskabet samler folk med begrænset netværk, som får nye venskaber og bekendtskaber.

- Fællesskabet har sit eget liv, og det synes jeg er skønt. I perioder kommer der ikke så mange, men så lever det alligevel videre og blomstrer op igen, siger Estrid Læssøe, der har taget initiativ til fællesskabet sammen med en række andre fra menighedsrådet.  

- Vi vil gerne omfavne mange etniciteter, for der er brug for et fællesskab for alle. Det skaber vi, og man kan fornemme, at folk synes, her er rart at være. Dørtærsklen er lav og folk skal bare komme som dem, de er. Forkyndelsen er pakket væk – for her handler det bare om at være til. Det er et rum, jeg stolt af at være med til at skabe, siger Estrid Læssøe, som er en af initiativtagerne til fællesspisningen og medlem af menighedsrådet.