Koordinator skal være bindeled mellem kommunen og kirkerne

Af Troels Witter, mediekonsulent, Folkekirkelig Kommunikationsgruppe.

Diakonikoordinator

Siden 1. marts har Britta Vig Carlsen haft en jobtitel, som ikke ret mange andre har. Hun er den eneste af sin slags i Herning Kommune. Og i hele Viborg Stift, der omfatter sognene i Midt- og Vestjylland, er der kun seks, der har den titel.

Derfor skal Britta Vig Carlsen også nogle gange bruge lidt tid på at fortælle, hvad der ligger i titlen. Nogle gange forkorter hun det for forståelsens skyld bare til koordinator, for ordet diakoni er ikke noget, alle og enhver er bekendt med.
’Diakoni’ kommer fra det græske ord for ’tjeneste’, og det er det ord, der har beskrevet kirkens sociale indsats – faktisk lige siden, den kristne kirke opstod. En diakonikoordinator skal i sagens natur koordinere kirkens sociale indsats, og det er en ganske ny funktion. Sidste år fik Viborg Stift en stor bevilling til at ansætte diakonikoordinatorer i seks kommuner, og én af dem er altså Britta Vig Carlsen, der har kontor i Frivilligcenter Herning. For selv om hun er ansat gennem de lokale kirker, så skal hun ikke kun koordinere den sociale indsats internt med kirkerne. Hun skal også bygge bro til kommune, organisationer og andre aktører, der arbejder på det sociale område i Herning Kommune.

Bindeleddet mellem kommune og sogne

- Ud over at tage kontakt til de lokale sogne er jeg også ved at opbygge et netværk til den kommunale forvaltning, til de lokale organisationer og institutioner. Jeg skal være bindeleddet ud til de lokale sogne, for kirken er dér, hvor folk bor. Også ude i de små landsbyer har kirken fine lokaler, som kan bruges til mødesteder for det sociale arbejde. Det handler meget om, at vi får gjort hinanden ufarlige, så kirkens sociale indsats bliver tænkt sammen med det, som kommunen og institutionerne arbejder med, siger Britta Vig Carlsen, der er ansat af en lokal bestyrelse og et repræsentantskab foreløbigt med folk fra 18 af de lokale sogne.

Kirken er en stor udbyder af sociale indsatser, som drives på frivillig basis. Det gælder for eksempel sorggrupper og besøgstjenester for sårbare og ensomme, men det gælder også børnekor, barselscafeer, strikkeklubber og mange andre sammenhænge, hvor mennesker mødes og indgår i et netværk, der har en social betydning i deres liv og i lokalområdet. Her skal den nyansatte diakonikoordinator være med til at danne det store overblik over de mange forskellige tilbud. Det overblik er der ingen, der har i øjeblikket, og derfor er det svært for kommunens sagsbehandlere at bruge kirkens kompetencer, for det er ikke nemt at vide, hvem man skal kontakte.

Støtter og rekrutterer frivillige

Det bliver fremover Britta Vig Carlsen, der også skal hjælpe ildsjælene i sognene med at få det bedste ud af de ressourcer, der bruges på kirkernes initiativer. En af de vigtigste ressourcer er de frivillige, der er en forudsætning for, at initiativerne kan trives lokalt, og her skal Britta Vig Carlsen være med til at støtte den frivillige indsats og få flere til at engagere sig.

- Jeg håber, at vi kan få kredsen af frivillige til at vokse ved at gøre folk til en del af forskellige arbejdsfællesskaber, hvor de har en oplevelse af at udføre en seriøs opgave, som de mærker, der er behov for, siger hun.

En af de første konkrete opgaver, som Britta Vig Carlsen er på jagt efter frivillige til, bliver en sommerferie for ni udsatte familier, der får en uges ophold i Vigsø Feriecenter. Her skal hun bruge to frivillige til sammen med hende at stå for forskellige aktiviteter i løbet af ugen og støtte op om familierne. Og efter sommerferien skal hun finde en god flok, der vil være med til at arrangere og holde juleaften i fællesskab.

Kirken skal gøres relevant

Britta Vig Carlsen er oprindeligt uddannet som lærer og har undervist i 20 år. I 2018 skiftede hun spor og blev kirke- og kulturmedarbejder. Først i Aulum og siden i Vildbjerg, så hun kender kirken og diakonien indefra.

- Som diakonikoordinator vil jeg meget gerne være med til at gøre kirken relevant i folks liv. Det sker blandt andet ved, at vi får åbnet blikket både den ene og den anden vej, så sognene kan inspirere hinanden, og så kommune, institutioner og organisationer får øje på, hvad kirken kan. For kirken kan noget særligt med at skabe fællesskaber. Kirken tør byde ind med åndelig omsorg, og i kirken er der tid og rum til samtale med den enkelte, siger Britta Vig Carlsen.