Bededagsproces var markant brud med folkekirkeordningen

Af Kirsten Weiss Mose og Henrik Helms (foto og video)

Hvad har regeringens afskaffelse af bededag betydet for forholdet mellem stat og kirke? Spørgsmålet blev debatteret af jurister og teologer ved ’Konference om Stat og Folkekirke efter Bededagsprocessen 2023’, som fandt sted torsdag den 25. april i Fællessalen på Christiansborg. Konferencen var arrangeret af landets biskopper i samarbejde med professor Bo Kristian Holm og tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, som var ordstyrer igennem dagens program.

Et statsligt overgreb

"Der er tale om et markant brud med vores folkekirkeordning, som den nu har eksisteret i 174 år." Sådan citerede biskop Marianne Christiansen, Haderslev Stift i dagens første indlæg fra biskoppernes henvendelse til kirkeministeren 10. januar 2023. I oplægget gennemgik hun forløbet, fra regeringen i december 2022 fremsatte sit forslag om afskaffelse af store bededag, til Folketinget vedtog forslaget den 28. februar 2023.

Den forståelse af processen viste der sig at være bred enighed om blandt konferencens oplægsholdere, som blandt andre talte tidligere kirkeminister Per Stig Møller, biskop i Haderslev Stift Marianne Christiansen, biskop i Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen og professor Bo Kristian Holm.

Fordelingen af rollerne mellem stat og kirke har ellers været præget af skønsomhed. Kirkeministeren har sat spillereglerne for folkekirken i form af lovgivning, men som regel ikke blandet sig i folkekirkens indre anliggender, det vil sige emner, som angår troen, fx gudstjenester, udformningen af salmebøger, bibeloversættelse og præsternes forkyndelse. Eller som professor emeritus Svend Andersen formulerede det i sit indlæg: Staten skal ikke definere troen, det skal folkekirken selv gøre.

Brug for mere selvbestemmelse

Med afskaffelsen af store bededag har rollefordelingen flyttet sig, så folkekirken er blevet forvandlet til en statskirke, slog Peter Skov-Jakobsen fast. Og det kalder ifølge biskoppen på, at vi undersøger, hvordan vi kan sikre, at folkekirken frem over fortsat selv råder over sine indre anliggender.

- I folkekirken har vi 175 års tradition for samtale, dialog, teologisk strid. Men der skete noget sidste år, som hverken stat, regering, Folketinget, kirke eller menigheder kan være tjent med. Statskirken bliver nødt til at bekende kulør og blive folkekirke.

På vej mod?

- Sådan et forløb her taler for, at man må genoplive arbejdet med at få en kirkeforfatningslov. Nogle rammer, som gør, at man taler pænere til hinanden, lød det blandt andet fra tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen.

Lignende ideer blev luftet af flere af de øvrige oplægsholdere.

- For mig at se er der ikke tvivl om, at folkekirkens indre anliggender skal beskyttes, så vi ikke kommer ud for noget som det her igen. Jeg tror, vi skal begynde en sådan samtale. Desuden skal vi have en god samtale om, hvordan vi ordner de ydre anliggender, så der sikres en transparens i sagerne, sagde Peter Skov-Jakobsen.

Ved konferencens slutning opfordrede Henrik Stubkjær, biskop i Viborg, til at fortsætte dialogen mellem folkekirken og politikerne – og undgå fremtidige konflikter ved at få en forfatning for folkekirken, som der også er lagt op til i Grundlovens paragraf 66.