Kunsten at "prikke"

Af Henrik Helms

Birgitte Graakjær Hjort, der er områdeleder for viden og udvikling i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, var inviteret af Viborg Stiftsråd til at sætte tal og ord på både udfordringer og glæder ved at sidde i menighedsrådet. Men også for at give folk et lille "prikke"-kursus, når de skal hjem og finde nye til menighedsrådet.

-De skal gerne have opdaget et eller andet, og fået noget at vide som de ikke vidste, og som de kan gå hjem og bruge, forklarer Birgitte Graakjær Hjort.

En positiv forskel

Og det var ikke kun Birgitte som fik lejlighed til at sige noget. Der blev livligt erfaringsudvekslet ved bordene, hvor man havde samtaler på tværs af menighedsrådene. Her blev der blandt andet snakket om hvilke aktiviteter, der gør en forskel, når du sidder i menighedsråd i de lokale sogne. Svarene var meget forskellige, hvor det kunne være velstrukturerede møder, en gnidningsløs renoveringsproces og succeser på Facebook, der kunne gøre en positiv forskel.

Engagement på en mørk novemberaften

Birgitte Gråkjær var glædeligt overrasket over det store fremmøde:

-Jeg synes der emmer af engagement, og at så mange er kommet en mørk novemberaften er imponerende.

Nogle af de nøglepunkter hun kom med som menighedsrådene kunne arbejdere videre på var:

1. Brug 15 minutter på hvert rådsmøde til at name-droppe.
2. Vælg nogen, der kan noget, I har brug for.
3. Begynd med dem, nogen af jer kender.
4. Vurdér hvem der har brug for at blive spurgt og af hvem.
5. Spørg personligt.
6. Giv plads til de nye

Godkendt mission

For Birgitte Graakjær Hjort ville to ting få hende til at føle, at hendes mission denne aften er lykkedes:

-Hvis de har fået deres tidsplan rykket nogle måneder frem, og føler de har fået et “prikke-kursus” så er alt godt, smiler hun tilbage. 

-For det kræver mod at gå hjem og “prikke”, for det er der bare nogen af os som ikke så godt kan lide. Jeg er selv blevet bedre til at “prikke” og spørge direkte, fordi jeg ved, at det er det der virker, og fordi jeg ved folk tager det som en tillidserklæring og ikke som anmassende.

Biskop Henrik Stubkjær glædede sig over både det store fremmøde og engagementet hos alle de menighedsrådsmedlemmer der var kommet, og sendte folk hjem med en positiv opfordring:

-Lad være med at sige at menighedsrådsarbejdet ikke er noget særligt - for jo det er noget særligt. Og der er en særlig grund til at I prikker nogen på skulderen og spørger om de vil være med til at gøre en forskel.