Præsteformand: - Kvindelige præster er med til at sikre folkekirkens høje medlemstal
Diversitet holder folkekirken i live. Det mener formanden for Præsteforeningen, Pernille Vigsø Bagge, der 11. juni deltager i Viborg Stifts fejring af 75-året for kvindelige præster i folkekirken.
Af Anika Thorø Weber
- Jeg har en tese: Kvindelige præster er med til at sikre folkekirkens høje medlemstal. Jeg kan ikke bevise det – men jeg er overbevist om, at der er en klar sammenhæng.
Sådan lyder det fra formanden for Præsteforeningen Pernille Vigsø Bagge, der er sikker på, at præstestabens diversitet har en afgørende betydning for det rekordhøje medlemstal på 4,2 millioner, vi ser i den danske folkekirke.
For selvom antallet af medlemmer falder, så er tilslutningen langt større end i vores nabolande – og det er ikke tilfældigt, mener hun. Ikke alene er medlemstallet nemlig højere i Danmark; det samme er antallet af kvindelige forkyndere.
- Vores høje medlemstal skyldes mange ting, herunder tradition, kultur og lokal forankring. Men jeg er sikker på, at vores store andel af kvindelige præster også er et parameter. De har en vigtig plads i folkekirken i dag. Vi har brug for diversiteten, som de bidrager med, siger Pernille Vigsø Bagge og fremhæver en befolkningsundersøgelse foretaget af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i 2020, der viste, at danskerne foretrækker en folkekirke, der afspejler samfundet.
- Det viser, at mangfoldigheden er vigtig – også når det gælder præsternes køn. For medlemstallets skyld er det vigtigt, at vi har diversitet. Uden den ville tilslutningen til folkekirken formentlig være lavere end i dag, siger Pernille Vigsø Bagge, som 11. juni deltager i Viborg Stifts fejring af 75-årets for kvindelige præster i den danske folkekirke for at hylde folkekirkens bredde og mangfoldighed og dele ud af sine refleksioner om kvindernes rolle i folkekirken i fortiden, nu og i fremtiden.
Kirken ændrer sig
Selvom Pernille Vigsø Bagge ved, at folkekirken også historisk har haft mange tilhængere – også inden kvindelige præster var en del af præstestaben – så ændrer det ikke hendes oplevelse af, at kvinderne er med til at sikre sammenhængskraften i folkekirken i 2023.
- Synet på køn i samfundet har ændret sig over tid, og det har også været med til at ændre folkekirken. Det har fået betydning for kvindernes rolle. De første kvinder i embedet måtte kæmpe nogle vilde kampe, men nu er situationen en anden. Nu er størstedelen af præsterne kvinder, siger Pernille Vigsø Bagge, der glæder sig over, at kirken i dag afspejler samfundet omkring os, hvor kvinder nu kan varetage de samme opgaver som mænd.
- Jeg oplever, at folkekirken er et godt sted lige nu, hvor man også politisk har fået øjnene op for folkekirkens styrker og indgår i samskabelsesprojekter. Det tror jeg netop skyldes, at vi har fået skabt en bred og mangfoldig kirke, som mange kan se selv i, siger Pernille Vigsø Bagge, der foruden sit formandskab også er sognepræst for Løgstør, Aggersborg, Kornum og Løgsted sogne.
Hun understreger desuden, at de kvindelige præster kan have noget særligt at bidrage med til folkekirken.
- Traditionelt set er det kvinderne, der står for størstedelen af omsorgsarbejdet – både i privaten og i arbejdslivet. Det er en styrke at have i præstearbejdet, der i høj grad er relationsarbejde. Det betyder ikke, at mænd er dårligere præster – men kvinder har nogle stærke kompetencer at bidrage med til faget. Det er med til at styrke folkekirken, siger hun.
En mangfoldig fremtid
Kvindernes fortrin i omsorgsarbejdet betyder dog ikke, at Pernille Vigsø Bagge ser en fremtid for sig, hvor kvinderne udgør hele præstestaben i folkekirken.
- Først og fremmest ved jeg, at vi får en kæmpe præstemangel i fremtiden, men selve fordelingen mellem kønnene tror jeg forbliver nogenlunde, som den er i dag med lidt flere kvindelige præster end mænd. Jeg ser ingen årsager til, at det skulle forskubbe sig, siger præsteformanden.
I sidste ende er det dog slet ikke fordelingen mellem kønnene, der optager Pernille Vigsø Bagge:
- Jo mindre vi går op i, hvad der er en rigtig mand og hvad der er en rigtig kvinde – jo mindre er der behov for overhovedet at tale om køn. For der er mange måder at være mand og kvinde på. Vi skal nå derhen, hvor en præst blot er en præst med sine særlige styrker. Det skal ikke være odiøst, om det er en mand eller kvinde. Diversiteten er vores styrke, siger hun.
Kvindelige præster i 75 år
I 2023 er det 75 år siden, at de første kvindelige præster blev ordineret til deres virke som præster i folkekirken. Det skete, da tre kvindelige præster blev ordineret i Odense i april 1948 under massive protester.
I Viborg Stift markeres jubilæet 11. juni, hvor Pernille Vigsø Bagge blandt andet indtager talerstolen for at dele sine refleksioner om kvindelige præsters rolle i folkekirken i fortiden, nu og i fremtiden. Det sker under titlen ’Fra embede til organisation – fra fortid til fremtid’.
Læs mere om fejringen og tilmeld dig her.