Jurist: - Et ikke-indfriet løfte i Grundloven spænder ben for folkekirkens indflydelse

Af Anika Thorø Weber

Burde regeringen have inddraget biskopperne mere i debatten om Store Bededag? Skulle regeringen have gjort noget anderledes – og burde folkekirken have et samlet organ, så kirken står stærkere i fremtidige sager?

De seneste mange ugers debat om afskaffelsen af Store Bededag har affødt massevis af spørgsmål – ikke mindst blandt medarbejdere og frivillige i folkekirken.

Men uanset hvilke af disse holdningsbaserede spørgsmål, man sender i retning af jurist og Folketingets tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, så preller de af.

For selvom Hans Gammeltoft-Hansen formentlig er en af de danskere, der har størst indblik i den arbejdsproces, der ligger bag regeringens håndtering af Store Bededag-sagen, så deler han ikke ud af sine egne holdninger til arbejdsgangen.

I stedet giver han gerne et indblik i, hvilke retslige forhold der har betydning for, hvorfor sagen om Store Bededag er endt, som den er endt – fyldt af frustrationer fra folkekirkens side.

- Jeg er jo jurist. Min opgave er at gøre rede for de retslige forhold, der ligger til grund for den proces, der har været i forbindelse med debatten om Store Bededag. Mine personlige holdninger til den konkrete sag er derfor ikke relevante i denne sammenhæng, siger Hans Gammeltoft Hansen, der 22. februar deltager i Viborg Stifts stormøde om Store Bededag for netop at give ansatte og frivillige i kirkerne i stiftet et dybere indblik i debatten om bededagen.

Et løfte i Grundloven

Ifølge Hans Gammeltoft-Hansen, der har arbejdet med kirkeret i mange år, er der flere aspekter af de retslige forhold, der er interessante at dykke ned i, når snakken falder på Store Bededag-sagen – men særligt ét er af afgørende betydning.

Grundloven af 1849 indeholder nemlig en række såkaldte løfteparagraffer, der først på et senere tidspunkt skulle gennemføres ved lovgivning – og den eneste af disse løfteparagraffer, der endnu ikke er opfyldt, vedrører forholdet mellem kirke og stat.

I paragraffen, § 66, fremgår det, at ”folkekirkens forfatning ordnes ved lov”, men en egentlig forfatningslov for folkekirken er aldrig blevet indført. Det betyder, at den juridiske kompetence for kirkens indre anliggender faktisk ligger hos regeringen. Dermed er det også regeringen, der bestemmer, i hvor stort omfang, at folkekirken skal inddrages i de endelige beslutninger – og i den indledende debat.

- I bund og grund er det faktisk et ikke-indfriet løfte i Grundloven, der spænder ben for folkekirkens indflydelse på Store Bededag-sagen. Regeringens håndtering er fuldt ud lovlig, for den har juridisk set kompetencen til at beslutte det, der vedrører folkekirken. Den bestemmer - normalt ved kirkeministeren – hvor meget den vil inddrage folkekirken i ændringer, siger Hans Gammeltoft-Hansen og forklarer, at mange kirkeministre gennem tiden har udvist såkaldt ”skønsomhed” og på den måde inddraget folkekirken i beslutninger i større eller mindre omfang. Men det er ikke sket i alle tilfælde, og altså heller ikke i den aktuelle sag om Store Bededag.

- Derfor synes jeg, man burde opfylde løftet fra Grundloven. Det er jo sådan, det hele tiden har været tiltænkt, siger Hans Gammeltoft-Hansen, der i 2014 var formand for det udvalg, som afgav ”Betænkning 1544”, hvis formål var at få Folketinget til at genoverveje forholdet mellem kirke og stat. 

Udvalgets flertal indstillede, at folkekirken ved en forfatnings- eller styrelseslov skulle have en vis medindflydelse på kirkens indre anliggender og dens fælles økonomi. Men Folketinget fulgte ikke indstillingen.

- Sagen om Store Bededag gør det aktuelt igen at se på forholdet mellem kirke og stat, siger Hans Gammeltoft Hansen.

En grundig indføring til stormødet

De juridiske forhold, der ligger til grund for den aktuelle håndtering af sagen om Store Bededag, ligger Hans Gammeltoft-Hansen meget på sinde, og det er af den grund, han 22. februar deltager i Viborg Stifts stormøde, der netop tager afsæt i debatten om bededagen.

Her vil han uddybe de forhold, der vedrører det juridiske grundlag samt konsekvensen af en afskaffelse af Store Bededag ved kgl. resolution.

- Det er godt, at der bliver holdt sådan et stormøde. På den måde kan man få indsigt i, hvilke juridiske forhold der ligger til grund for sagen om Store Bededag. Og det jo bestemt ikke uvæsentligt at vide, når man har en tilknytning til folkekirken på den ene eller den anden vis, siger den tidligere ombudsmand.

Alle menighedsråd, valgmenighedsbestyrelser, præster og valgmenighedspræster, provster og provstiudvalg i Viborg Stift samt Viborg Stiftsråd inviteres til at deltage i stormødet.

Sidste frist for tilmelding til stormødet er fredag 17. februar kl. 12. 

Læs mere og tilmeld dig her.