Flere forlader folkekirken – men i Viborg Stift holder de fleste fast

Af Anika Thorø Weber og Andreas Lindbjerg Nielsen

Et kaotisk 2022 har sat sit tydelige aftryk på antallet af medlemmer i den danske folkekirke og Viborg Stift. Det viser nye tal fra Folkekirkens IT og Danmarks Statistik.

Ifølge tallene, der går under navnet ’Kirkestatistik’, faldt det samlede medlemstal i Danmark med 20.529 medlemmer fra 1. januar 2022 til 1. januar i år, hvilket er et større fald end de seneste år. I Viborg Stift er medlemstallet faldet med 2050. Det ligger på niveau med de seneste to år, hvor tallet dog har ligget højere end vanligt. 

- Når man ser på tallene, kan det se dramatisk ud. Men ser man lidt nærmere på det, er der en række gode forklaringer, så jeg er egentlig ikke så pessimistisk omkring det, siger biskop for Viborg Stift Henrik Stubkjær, der læner sig op af de forklaringer, som flere eksperter giver på det faldende medlemstal. 

For det er nemlig særlige omstændigheder i 2022, der har sat sit præg på tilslutningen. I Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) har man tidligere forsket i folks motivation for at melde sig ud af folkekirken, og her lyder forklaringen, at alt fra personsager om præster, der ikke vil vige homoseksuelle, til den økonomiske krise kan aflæses i resultaterne.

2050 har det seneste år meldt sig ud af folkekirken i Viborg Stift. Nedgangen er dog ikke større end det, man har set de to år, hvor tallet har ligget lidt højere end vanligt. 

Det fortæller Birgitte Graakjær Hjort, der er leder af viden og udvikling i FUV:

- Vi ved, at økonomi er den tredje hyppigste årsag til, at folk melder sig ud. Derfor kan den høje inflation være en del af forklaringen på, at flere meldte sig ud af folkekirken sidste år. At folk, der har gået og overvejet det et stykke tid, har valgt at gøre alvor af det, siger centerlederen, der også mener, at en række potentielle udmeldelser kan have hobet sig op under corona-pandemien, så de nu kommer til udtryk som et slags efterslæb. 

Hun bakkes op af lektor Peter Birkelund Andersen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

- Mange menneskers økonomi er blevet væsentlig forringet i 2022, og det kan godt lede til, at de ser efter et sted, hvor de kan undgå at betale noget. Og det bliver så kirkeskatten. Men udsvinget i antal udmeldelser i forhold til de sidste par år er i det hele taget så lille, at det er svært at lave en samlet fortolkning at tallene, siger han.

Flere hænger ved

Selvom mange har meldt sig ud af folkekirken både i og uden for Viborg Stift, så er der også positive tal at fremhæve om stiftet i det midt- og vestjyske.

For selvom den såkaldte medlemsprocent (den procentvise andel af befolkningen, som er medlem af folkekirken) er faldet, så ligger tallet i Viborg Stift markant højere end landsgennemsnittet.

I Viborg Stift lå tallet i 2022 på 83,1 procent. På landsplan er 73,2 procent af befolkningen medlem af folkekirken.

- Jeg tror, at årsagen er, at der her i stiftet er en god sammenhæng mellem folket og kirken. Her i vores stift er man rodfæstet det sted, man bor, og i den kultur, man er en del af. Det er naturligt at være en del af folkekirken her, siger Henrik Stubkjær med henvisning til, at næsten 100 procent af de etniske danskere i stiftet er medlemmer af folkekirken.

Ligesom i de øvrige stifter er medlemsprocenten dog også faldet mere end vanligt i Viborg Stift det seneste år, nemlig med 1,1 procentpoint fra 2022-2023. Igen læner Henrik Stubkjær sig op af eksperterne, der mener, at nedgangen skal ses i lyset af øget indvandring fra Ukraine samt øvrige lande.

- I Viborg Stift har vi taget imod rigtig mange ukrainere, fordi mange flygtninge har familie her i landsdelen. Mange af dem er kristne, men ortodokse. Derfor melder de sig ikke ind i folkekirken, og det påvirker medlemsprocenten, forklarer Henrik Stubkjær.

Desuden kan det også ses i statistikkerne, at der er langt flere ældre medlemmer af folkekirken end yngre medlemmer. Medlemsprocenten falder dermed også, fordi der er flere medlemmer, der dør, end der bliver meldt ind.

Dåb er naturligt

Det er ikke kun den høje medlemsprocent, der viser et stort engagement i de lokaler kirker i Viborg Stift. Også dåbsprocenten ligger nemlig langt over landsgennemsnittet.

I den seneste kirkestatistik ses det, at dåbsprocenten i 2021 lå på 73 procent i Viborg Stift mod 56,2 procent på landsplan. 3.292 personer blev døbt i stiftet i løbet af 2022.

- Det glæder mig enormt meget, at vi har så mange, der bliver døbt i vores stift. Igen tror jeg det skyldes, at kirken er en naturlig del af livet rundt i vores sogne, siger Henrik Stubkjær, der fremhæver stiftets ihærdige arbejde med alt fra drop-in dåb til babysalmesang som medvirkende årsager til de høje tal.

Han påpeger, at Viborg Stift desuden havde et efterslæb efter corona-pandemien på omkring 7000 dåb, og selvom mange af disse er blevet døbt siden pandemien, er der stadig et mindre efterslæb.

- Vi skal også have de sidste med. Når lillebror eller lillesøster til et ’corona-barn’ skal døbes, så skal vi opfordre forældrene til også at få ’corona-barnet’ døbt, siger Henrik Stubkjær.

Ifølge Henrik Stubkjær giver de høje dåbstal anledning til fortsat at have øjnene rettet mod barnedåb og dåb i øvrigt.

- Vi skal være vedholdende i det, vi allerede gør, for at få børnene døbt. Når først man er døbt, er det naturligt også at blive konfirmeret og holde fast i kirken. Og så får vi ikke blot en relation til børnene gennem dåben – men også til deres forældre, siger Henrik Stubkjær. 

Foruden fokus på dåben mener Henrik Stubkjær, at årets kirkestatistik også giver anledning til at rette øjnene mod de grupper i befolkningen, der i langt mindre opfang er en del af folkekirken.

- Vi skal blive bedre til også at skabe en relation til de mennesker i stiftet, som ikke er etniske danskere. Det er vi ikke gode nok til hverken her eller på landsplan, siger Henrik Stubkjær, der dog fremhæver stiftsudvalget Kirken i Verden som et af de steder, hvor Viborg Stift gør en indsats for at nå de ikke-etniske danskere. Det gør man blandt andet gennem en fredsgudstjeneste fredag 24. februar, der afholdes på årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine.