Fortsæt til hovedindholdet
2022
Nyheder

Gudstjenestefællesskab for engelsksprogede

Folkekirken for Internationals er et nyt fællesskab for engelsksprogede i Viborg og omegn.

Folkekirken for Internationals afholder månedlige gudstjenester på engelsk for expats, internationale studerende og alle andre, der har lyst til at deltage i et inkluderende, engelsksproget kirkefællesskab. Gudstjenesterne er åbne for alle!

Første gudstjeneste er søndag den 4. december kl. 14, hvor det er de ni læsninger med de kendte engelske christmas carols, der er på programmet. Gudstjenesterne foregår i Houlkær Kirke i Viborg, og efter alle gudstjenesterne er der kirkekaffe og fællesskab i kirkens lokaler.

Det er sognepræsterne Kristine Jersin, Karen Stubkjær og Peter Fischer-Nielsen, som på skift leder gudstjenesterne. De vil blive holdt i en folkekirkelig og økumenisk ånd med salmer fra bl.a. den danske salmebog (i engelsk oversættelse), Church of England og Taizé.

Du kan kontakte en af præsterne, hvis du vil vide mere om gudstjenesterne, eller hvis du er interesseret i at være frivillig på nogen måde – f.eks. ved at læse, synge, spille musik, bage eller lave kaffe. Alle bidrag er mere end velkomne!

Kontaktoplysninger:

  • Kristine Jersin, tlf. 2427 9633, e-mail: krje@km.dk
  • Karen Stubkjær, tlf. 2130 3840, e-mail: kjns@km.dk
  • Peter Fischer-Nielsen, tlf. 2399 8840, e-mail: pfn@km.dk