Fortsæt til hovedindholdet
2022
Nyheder

Invitation til fordybelse

Stiftspræstestævnet er en invitation til fordybelse sagde biskop Henrik Stubkjær som velkomst til de 150 præster, som har været samlet i de seneste to dage.

Snakken gik livligt henover bordene hvor stiftets præster havde taget to dage ud af kalenderen for at fordybe sig i selskab med kollegaer. Et stævne der havde været tilløb til i tre år, men som coronaen spændte ben for.
-Vi lever i en præstationskultur, indledte biskop Henrik Stubkjær. Måske skulle vi bruge lidt mere tid på eftertanken, og glædede sig over at så mange havde valgt tid til fordybelsen.

Terapeut Pia Engstrøm og sogne og hospicepræst Ole Raakjær i debat.

Kirkens stemme

Det er bud efter samfundsdebatten i kirkens stemme! Men hvordan gør vi det og hvad kan vi sige, var noget af rammen for de to dages stiftspræstestævne

Overskriften har været Teologi og samfund og en lang række indlægsholdere har givet deres bud på kristendommens rolle. Det er blevet vendt i debatter, udfordret med spørgsmål og videregivet i sang og poesi.

Sogne og hospicepræst Ole Raakjær, fortalte om at man ofte føler sig som specialist i almindeligheder, når man som hospicepræst møder et menneske der står foran døden, hvor andre måske håber man er det det sidste pilleglas i medicinskabet

Terapeut Pia Engstrøm tog sit afsæt i den helende samtale med pårørende til folk der har begået selvmod, og om modet til at stå op næste dag. Sammen med Ole Raakjær debatterede hun forskellen og lighederne mellem teraputer og præster.

Et kompliment

Domprovst Anders Gadegaard tager det som et kompliment når nogen siger til  ham, at der blev han vidst lidt politisk. 
Tro giver mod til politik og er en nødvendig forudsætning for en politisk dannelse, var et af hans pointer i hans indlæg der havde overskriften: “Tro mod politik”

Domprovst Anders Gadegaard indlæg havde overskriften: “Tro mod politik”

Politik bygger på værdier

Konsulent, Ph D, Mogens S. Mogensen  to afsæt i at politik ikke kommer af ingenting, men at historisk set har kristendommen sat sit afgørende præg på vort samfund, da han fortalte om offentligheds teologien.

“Offentlighed i teologi” var overskriften for konsulent, Ph D, Mogens S. Mogensen indlæg

I maskinrummet

Professor Bo Kristian Holm og Lektor og professor Ulrik Nissen holdt oplæg og dialog på Stiftspræstestævnet med afsæt i Luther og Dietrich Bonhoeffer, som bragte præsterne dybt ind i deres eget maskinrum.

Der blev taget kærlige livtag med ord og visualiseret organisationsdiagrammer gennem da Vinci´s nadverbillede, og i det hele tager var lysten til at spørge og debatterer med de inviterede oplægsholdere stor.

Professor Bo Kristian Holm og Lektor og professor Ulrik Nissen holdt oplæg og dialog på Stiftspræstestævnet.

Koncert med Hymns from Nineveh

Der var også tid til at komme ind i sangens og poesiens verden, hvor Jonas Petersen, der er frontfigur i Hymns from Nineveh, i en solokoncert fortalte og sang om sit livtag med angsten.

Jonas Petersen der er frontfigur i Hymns from Nineveh holdt solokoncert til festmiddagen om aftenen.

Udenlandsk gæst

Under hele stiftspræstestævnet var der besøg fra venskabsstiftet i Guilford, hvor biskop Andrew kunne fortælle om kirkens udfordringer under COVID19.

Stiftspræstesstævne 2023

Næste stiftspræstestævne er den 13.-14. juni 2023 i Viborg.

Bishop of Guildford, Andrew Watson fortalte om deres udfordringer under COVID19