Kontrol af coronapas
Arbejdsgivere i folkekirken skal kontrollere coronapas for deres ansatte. Samtidig ændres deltagerantallet uden coronapas indendørs til 100 og udendørs til 1000.
Af Kirsten Weiss Mose
Nyt krav om coronapas for ansatte
Arbejdsgivere i folkekirken skal kontrollere coronapas for deres ansatte. Det sker efter, at Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har fastsat regler for statens område, herunder folkekirken.
Kravet gælder fra i dag, fredag den 26. november 2021.
Hvordan skal kontrollen foregå
Der vil blive udarbejdet en vejledning om, hvordan kontrollen kan gribes an, som vil blive lagt på DAP.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har udarbejdet et cirkulære, der nærmere beskriver, hvordan kravet om fremvisning af coronapas skal håndteres på arbejdspladserne.
Læs cirkulæret her: Regler, aftaler og cirkulærer (medst.dk)
Information direkte til de ansatte
Kirkeministeriet vil sende information ud via e-Boks til samtlige ansatte, der har fået udbetalt løn i november 2021.
Ændringer i deltagerantal uden coronapas
Fra mandag den 29. november ændres deltagerantallet:
- Indendørs fra 200 til 100 deltagere
- Udendørs fra 2000 til 1000 deltagere.