Det er gratis at synge salmer, når du streamer
Kirkeministeren har den 9. december 2020 oplyst til Folketingets Kirkeudvalg, at det er Kulturministeriets opfattelse, at livestreaming af gudstjenester jf. ophavsretsloven kan foregå uden at skulle betale afgift til fx KODA.
Af Henrik Helms
KODA har herefter ændret sin politik for streaming af gudstjenester, så det fremadrettet er vederlagsfrit, hvis du som kirke ønsker at streame dine gudstjenester, fortæller en repræsentant fra KODA. Dette gælder, uanset om du livestreamer din gudstjeneste, eller om gudstjenesten tilgængeliggøres permanent/on demand. Det gælder endvidere også, når coronapandemien har lagt sig, og Danmark igen åbner op.
Tekstning af salmer i livestream
Ønsker man at tekste salmerne i sin livestreaming, fortæller aftalekonsulent Hanne Glud Konradsen fra Copydan Tekst og Node, at det kan ske, hvis man indgår en basisaftale hos dem. Med basis-aftalen kan man få lov at livestreame med tekster på ens hjemmeside.
Hvis man benytter tekster, hvor rettighedshaveren har været død i mere end 70 år, kan man benytte materialet, som man vil.
Såfremt du har spørgsmål vedrørende GDPR- og ophavsretsreglerne i forbindelse med livestreaming, er du velkommen til at kontakte stiftet for nærmere vejledning.
YDERLIGERE INFORMATION
Se artikel om tjekliste til regler for livestreaming.
Se webinar om udstyr til livestreaming.
Såfremt du har spørgsmål vedrørende GDPR- og ophavsretsreglerne i forbindelse med livestreaming, er du velkommen til at kontakte stiftet for nærmere vejledning.