Godt nyt for kirkerne:
Corona-restriktioner lempes
Den politiske aftale om yderligere genåbning betyder, at kravet om mundbindet er væk fra mandag den 14. juni. Fra august bliver arealkravet lempet for de stående arrangementer og forventes at forsvinde helt i løbet af samme måned.
Af Ulla Haahr
Hverdagen i kirkerne bliver mere og mere normal i løbet af sommermånederne. Den politiske aftale, der faldt på plads i sidste uge om udfasning af restriktioner, får også betydning for folkekirken.
I mange måneder har man skullet bære mundbind eller visir, når man gik ind i og ud af kirken. Det krav er ophævet fra mandag den 14. juni.
Arealkravet
Arealkravet, der lige nu betyder, at der må være 1 person pr. 4 kvadratmeter, bliver lempet til 2 kvadratmeter den 1. august på alle områder uanset om deltagerne står, går eller sidder ned. Det betyder konkret for kirkerne, at det er samme arealkrav for stående og siddende arrangementer. For de aktiviteter, hvor deltagerne i det væsentlige sidder ned, og hvor der dermed allerede i dag gælder et arealkrav på 2 kvm pr. person, vil lempelsen pr. 1. august 2021 altså ikke betyde ændringer. Seruminstituttet forventer at fjerne den generelle anbefaling om 1 meters afstand mellem personer i løbet af august. Når det sker, er forventningen, at arealkravet helt forsvinder. Det vil sige, at man kan være lige så mange mennesker til gudstjenester, bryllupper og begravelser, som før corona-pandemien ramte.
Andre aktiviteter
For kirkekoncerter og andre menighedsaktiviteter gælder, ud over arealkravet og anbefalingen om 1 meters afstand mellem personer, det lille forsamlingsforbud, hvor man i dag må være op til 100 personer. Fra 1. juli bliver dette hævet til 250 personer. Der gælder stadig de særlige regler for større arrangementer, hvor man kan være op til 500 deltagere, når man sidder ned. Her er der fortsat krav om gyldigt corona-pas.
Det generelle udendørs forsamlingsforbud er afskaffet fra i dag den 11. juni, som det har været planlagt.
De mange regler om skilte, indretning af lokaler, tilgængelig håndsprit mv. forsvinder helt pr. 1. september.
Lejre og stævner
Endelig kan kirkelige sommerlejre og stævner blive gennemført med op til 500 deltagere allerede fra mandag den 14. juni. Her er der krav om coronapas, når aktiviteterne – herunder overnatning - foregår indendørs.
De opdaterede retningslinjer