Danskerne trofaste overfor folkekirken
En ny stor befolkningsundersøgelse viser, at folkekirkens medlemmer er stabile, og medlemskabet ofte er forankret i en bredere social sammenhæng.
Størstedelen af Danmarks befolkning er medlem af folkekirken, og de melder sig sjældent ud igen. Når medlemstallet alligevel er faldende, skyldes det i høj grad indvandring. Befolkningen vokser, og nye danskere har ofte en anden religiøs baggrund.
Det viser en ny stor befolkningsundersøgelse ”Religiøsitet og forholdet til folkekirken” fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.
Folkekirkens brede forankring samfund, og vores kulturarv gør vores kirke til en af de største og mest stabile kirker, hvor folk er trofaste, forklarer biskop Henrik Stubkjær.
Læs mere om undersøgelsen og hent 'Religiøsitet og forholdet til folkekirken' her
Mange former for fællesskab
Forsker Karen Marie Leth-Nissen forklarer, at det stabile medlemskab ser ud til at skyldes, at det rækker ud til mange former for fællesskab.
- Undersøgelsen viser, at et flertal af danskerne betragter folkekirken som en integreret del af vores samfund og finder det naturligt, at den er med til at løse fælles sociale opgaver. På den måde er kirken med til at holde sammen på det danske samfund. Det er vigtig viden, som kan være med til at udvikle folkekirkens store arbejde til gavn for hele befolkningen, siger Karen Marie Leth-Nissen.
Medlemskabet er ofte forankret i en bredere social sammenhæng som f.eks. familien, nationen, kristendommen eller samfundet. Når befolkningen skal svare på, hvorfor de er medlem af folkekirken, vælger de i gennemsnit fire årsager.
Det sociale arbejde
Næsten halvdelen – 43 procent – angiver, at deres kristne tro er en årsag, mens 58 procent angiver, at de ønsker at støtte op om den kristne kulturarv. 51 procent føler, at det som dansk statsborger er naturligt at være medlem af folkekirken, og 60 procent vil med deres medlemskab være med til at bevare Danmarks historiske bygninger.
Det stabile medlemskab giver især mening for danskerne i kraft i kollektive sammenhænge som f.eks. familiefester, skolegang og foreningsliv. Det viser sig f.eks. ved, at 70 procent af befolkningen støtter op om, at konfirmationsforberedelse afvikles i skoletiden.
Det er en udbredt forventning fra medlemmerne, at folkekirken skal tage sig af socialt arbejde og gøre noget godt for de svage i samfundet.
Det viser undersøgelsen også
- I 2020 var 74 procent af den samlede befolkning medlem af folkekirken. 85 procent med dansk herkomst var medlem.
- 86 procent af den samlede befolkning har dansk herkomst, men hele 98 procent af folkekirkens medlemmer har dansk herkomst.
- I alt har 77 procent af befolkningen gennem de seneste 12 måneder haft kontakt til kirken.
- 56 procent har haft kontakt med kirken ifm. dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. 22 procent har haft kontakt til kirken ifm. koncerter, foredrag eller andre kulturelle arrangementer.
- Jo højere uddannelsesniveau og jo højere alder, des større medlemskab af folkekirken.
- Medlemmernes kontakt med kirken er stigende med deres uddannelsesniveau.
- Folkekirkens medlemsskare består af 55 procent kvinder og 45 procent er mænd.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Pressekonsulent Københavns Stift Ingeborg Marie Nielsen
e-mail: iman@km.dk, tlf.: 61614507
Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter: vidensmedarbejder, ph.d. Karen Marie Leth-Nissen e-mail: kml@km.dk, tlf.: 61509042
