Corona sætter aftryk i kirkestatistikken
Et år med aflyste og udskudte dåbs- og bryllupsfester præger kirkestatistikken for 2020. Især har langt færre forældre fået deres barn døbt, hvilket kan blive et problem på længere sigt. Til gengæld har folkekirken også haft det laveste antal udmeldelser i 14 år.
Af Andreas Lindbjerg Nielsen og Henrik Helms
Kirkestatistikken for 2020 er netop udgivet. Gransker man tallene, kan man få en fornemmelse af, hvor mange der har brugt kirken i årets løb, og ikke overraskende bærer de synligt præg af et år med coronapandemi og aflyste eller udskudte barnedåb og bryllupper.
I Viborg Stift blev der døbt 2934 mennesker i folkekirken. Det er 303 færre end i 2019, hvor der blev døbt 3237.
På landsplan blev der døbt 33.900 mennesker i folkekirken. Det er 6.733 færre dåb end i 2019, hvor der blev døbt 40.633.
Graf for dåbs tallene i Viborg Stift fra 2006-2020
Bekymrende
-Det er et voldsomt fald i dåbstallet vi ser, forklarer biskop Henrik Stubkjær.
Og det er bekymrende. Men det ville have været endnu værre, hvis det skyldes en faldende interesse for kirke og religion. Men vi kan se, at vi oplever en stigende interesse for kirken. Flere og flere kommer til kirken – tænder et lys, beder en bøn eller sidder blot et øjeblik. Så derfor skal vi nu sikre, at vi giver forældre som har udskudt dåben nogle gode og relevante anledninger til at få deres barn døbt, selvom børnene bliver lidt ældre. Derfor har vi nedsat et udvalg blandt vore provster for at komme frem med forslag til f.eks. ”Drop in kravle-dåb” eller særlige dåbsgudstjenester for ”corona-børnene”. Dåben er en vigtig kirkelig og familiemæssig handling, så den skal vi værne om, siger biskop Henrik Stubkjær.
Biskop Henrik Stubkjær
Langt størstedelen af de døbte er naturligvis små børn. Det samlede dåbstal afhænger altid af, hvor stor årgangen af spædbørn er i det pågældende år, men fødselsårgangen fra 2019 var af nogenlunde samme størrelse som året forinden. Det vil sige, at en stor del af det markante fald kan tilskrives coronakrisen og nedlukningen af samfundet. Det mener Henrik Reintoft Christensen, som er lektor i religionssociologi og leder af Center for Samtidsreligion:
- Krisen har sat begrænsninger for at mødes. Og selvom man jo faktisk har haft gode muligheder for at få sit barn døbt, så har en del alligevel valgt at lade være. Det kunne godt tyde på, at selve festen – eller det at have familie og venner samlet om barnet på dagen – betyder meget for folk. Sådan ved vi, at det forholder sig med både konfirmation og bryllup, hvor mange ser dagen som ét langt ritual, som altså ikke kun er begrænset til den kirkelige handling. Med de tal vi ser for dåb i år, kunne det tyde på, at det samme gælder barnedåben.
Men hvor vielser nemmere kan udsættes til året efter, er der måske færre, der vælger at få deres barn døbt, efter det er fyldt 1 år, mener Henrik Reintoft Christensen.
- Det bliver spændende at se, om dåbstallet indhenter lidt af det tabte næste år. For vi ved fra forskningen, at hvis folk ikke døber deres børn, er der mindre sandsynlighed for, at de dukker op senere i livet til for eksempel konfirmation.
Videnscenterleder: Det kræver handling
Det faldende dåbstal vækker bekymring hos leder af Folkekirkens Udviklings- og Videnscenter Birgitte Graakjær Hjort.
- Det er uden sammenligning det vigtigste ved årets kirkestatistik, fordi dåben risikerer at miste sin karakter som det naturlige valg for nybagte forældre. Hvis det for eksempel er forældrenes første barn, som ikke bliver døbt på grund af nedlukningen, så er der sandsynlighed for, at barn nummer to og tre heller ikke bliver døbt. Det er ofte til- eller fravalget af dåb ved første barn, der har betydning for valget ved de andre søskende.
Biskop Henrik Stubkjær kan se at dåbsforældre i stigende grad de seneste år har inviteret familie og venner med til dåben.
-Dermed er traditionen blevet styrket. Men under corona restriktionerne har vi på den anden side også aflært folk at gå til gudstjeneste, at blive viet i kirken og at få vore børn døbt. Så vi skal arbejde målrettet på at genopbygge traditionerne for dåb, vielse og for gudstjenestegang. Under coronaen har menighedsråd og præster været tvunget til at arbejde med liturgien for gudstjenesterne, pga. tidsbegrænsningerne på gudstjenesterne. Dette arbejde håber jeg vi får videreført, når vi nu skal åbne igen, så styrken i liturgien, bønnerne, salmerne, teksterne og udlægningen står klart og gudstjenesterne opleves relevante for folk, siger biskop Henrik Stubkjær.
Mange har udsat brylluppet
Ligesom dåb er antallet af kirkelige vielser også faldet markant.
I Viborg Stift var der i 2019 803 vielser, og kun 585 vielser i kirken sidste år. Det er fald på 218 vielser.
På landsplan var der 9.969 vielser i 2019, mod 7.670 sidste år. Det er 2.299 færre vielser, hvilket vil sige et fald på hele 23 %. Også antallet af kirkelige velsignelser – altså af par, der allerede er blevet borgerligt viet forinden – er halveret fra 1.383 til 686. Ifølge lektor Henrik Reintoft skyldes også dette coronanedlukningen:
- Selv Mette Frederiksen valgte jo at udsætte sit bryllup, og det har mange andre nok valgt at følge.
Laveste antal udmeldinger i 14 år
På trods af, at der har været rigelig stor medieopmærksomhed på folkekirken i 2020, først på grund af de lukkede kirker i påsken, så på grund af de åbne kirker i julen, så har det tilsyneladende ikke haft nogen indvirkning på, hvor mange der har valgt at melde sig ud af folkekirken.
I 2020 meldte 9.053 personer sig ud af folkekirken. Det er det laveste antal siden 2007. I den periode har der været store udsving i antallet af årlige udmeldelser. I 2016 var der næsten 25.000, hvilket er 2,7 gange flere end i 2020.
Der er to ting som falder i øjnene når biskop Henrik Stubkjær kigger tallene fra Danmarks Statestik:
-Det ene er de faldende dåbstal, som vi har været inde på. Det andet er det markante fald i udmeldelser. Det viser, at i en krisetid, så holder vi fast i vores fundament. Og det er glædeligt at kirke og kristendom stadig er et sådant fundament. Vi har gennem de seneste år set et fald i udmeldelser – men dette fald er blevet kraftigt styrket under coronaen. Det kan man kun glæde sig over! Men det forpligter os også til fortsat at arbejde med, hvordan vi som kirke kan agere ind i de udfordringer vi står i som mennesker, slutter biskop Henrik Stubkjær.
