Fortsæt til hovedindholdet
2020
Nyheder

Sådan streamer du video til nettet

Under coronakrisen bruger flere kirker videoer til at flytte kirken ud på de sociale medier. Se, hvordan I kan lægge videoer op på YouTube og facebook.

Under coronaepidemien har en række kirker og præster rakt ud mod menighederne med videoer på sociale medier. 

Det er let at lave videoer, hvis man vil dele en bøn, en prædiken eller måske en hel gudstjeneste. 

Der findes mange platforme, hvor man kan sende gudstjenester til menigheden. Når man ser på kirkerne i København og på Bornholm, anvendes især to platforme: Facebook og YouTube.

Facebook er en god platform til at sende direkte, især hvis I har en aktiv menighed. YouTube er en god platform, hvis I vil lægge en video op, som allerede er optaget, fordi den er let at finde efterfølgende i søgemaskiner.

I kan også sende live på YouTube.

 

STREAMING

Det skal du bruge

Optageinstrument.

  • Smartphone, computer med webcam eller digitalkamera

Stabilitet til kamera. 

  • Stativ, bøger, en stol, en reol, vindueskarm, selfiestang
  • Du kan også vælge håndholdt video

Mikrofon

  • eks. mikrofonen, der anvendes til højmessen eller fra et headset.

 

Facebook (kræver facebookside)

Sådan sender live du med facebook

  1. Find din mobiltelefon eller computer.
  2. Åbn kirkens facebookside, og rul ned til “Opret nyt opslag.”
  3. Lige under knappen kan du trykke “live”
  4. Kameraet åbner, og du kan vælge om du skal bruge selfiekamera eller det almindelige kamera. På computeren skal du vælge kamera i menuen “kom i gang” under videofeltet
  5. Tryk på "start livevideo", og I er på.

 

TEST DIN LIVE INDEN DU GÅR 

Vi har lavet et lille Viborg Stift Test Lab som er en lukket facebookgruppe hvor du kan prøve at teste dit livevideo signal, så du kan se om lyden er ok og billedet er i orden.

Klik her for at bede om at blive tilmeldt gruppen

YouTube (kræver googlekonto)

Sådan laver I en YouTubevideo med mobiltelefonen 

  1. Download Youtube fra Appstore og tilknyt kirkens googlekonto
  2. Åbn appen
  3. Klik på kameraikonet øverst
  4. Klik på Gå Live (kræver 1000 abonnenter), hvis I vil lave live video eller optag, hvis I vil lave flere optagelser
  5. Indtast oplysninger om video
  6. Tryk upload

Sådan laver I en YouTubevideo live på computeren

  1. Gå på Youtube.com og log på kirkens googlekonto
  2. Klik på kameraikonet øverst
  3. Klik på Gå Live (kræver aktivering).
  4. Vent 24 timer på at Live aktiveres (sikkerhedsforanstaltning)
  5. Indtast oplysninger om video
  6. Send

Sådan uploader I en optaget YouTubevideo på computeren 

  1. Gå på Youtube.com og log på kirkens googlekonto
  2. Klik på kameraikonet øverst
  3. Klik på upload video.
  4. Her kan du uploade videoer fra dit kamera, hukommelseskort eller harddisken. Hvis ud har filerne på skrivebordet, kan du trække dem over i vinduet.
  5. Indtast oplysninger om video
  6. Tryk upload