Biskoppens julehilsen

Af biskop Henrik Stubkjær

Igen i år sender jeg min julehilsen til alle i Viborg Stift.

Et år, som på så mange måder blev ganske anderledes, end vi havde forventet.

I min tid som generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp har jeg været tæt på mennesker, der måtte fejre jul i flygtningelejre med udgangsforbud. Jeg har været sammen med kristne fra Betlehem, som år efter år oplever julen i en belejret by med stærke adgangsrestriktioner.

Der midt i verdens brændpunkter går julens budskab helt ind i hjertet.
Her kan julesorgen være nærmest ubærlig. Men der kan også ske noget andet: For her midt i al mistrøstigheden kan englenes sang om fred og glæde, slippe ukendte kræfter løs og skabe håb, midt i det håbløse. Her kan budskabet om Guds indtrængen i verden skabe en ny virkelighed i menneskers liv.

Det bliver en invitation til at se op – og høre ham sige: Jeg gør alting nyt. En invitation til at tage imod Guds kærlighed, og lade den fortrænge mørket og lade den række ud imod andre mennesker.

I denne jul står vi ansigt til ansigt med en pandemi, som i sit kølvand trækker død, sygdom og frygt. Også vi oplever at vore fællesskaber bliver brudte og vi bliver isoleret.

Hvor har vi dog brug for at få en invitation ind i fællesskabet – ind i glæden – en invitation som julen jo så ofte har givet anledning til.

Derfor skal I have min julehilsen her foran Joachim Skovgaards nyrenoverede fresko i Viborg Domkirke, af ”Det store gæstebud”

En lignelse om en mand der inviterer til fest. Men vennerne har alle for travlt og melder afbud. Manden bliver gal. Men han aflyser ikke festen. Han sender sine tjenere ud for at invitere vidt og bredt blandt dem som ingen andre vil invitere – de blinde og lamme. For fest skulle der være.
Lignelsen er et billede på Gud, der generøst invitere til fest. Her i julen inviterer Gud igen til fest.

Og denne gang sender han ikke tjenere ud med invitationen. Han kommer selv! I Barnet i krybben i Betlehem. Da Gud blev menneske julenat, kom glæden og lyset til jord, som vi synger i salmen Vær velkommen Herrens år.

”Julenat da vor Herre blev født, da tændte sig lyset i mørkets skød”.

Julen kommer som et indbrud i verden – et lys i mørket. For at standse os og insistere på, at der er mere at sige om menneskelivet end corona restriktioner og værnemidler.

Sangeren Leonard Cohen siger det sådan:
There is a crack,
a crack in everything
That's how the light gets in.

Der er en sprække I alt – hvor lyset kommer ind. Julen er en sådan sprække – midt i mørket og al vor isolation.

Måtte julen også for dig, som skal sidde alene eller jer der er ganske få, være en fest, hvor I mærker, at Gud bryder ind og tænder lys.

Julens budskab er en invitation til fest. En påmindeels om, at vi ikke er alene, men Gud er kommet os nær. Og en påmindelse om, at vi har fået givet et ansvar for hinanden.

Lad os påvirke af lignelsen her, hvor manden insistere på at der skal være fest, og at festen er for alle.

Der er en lille sjov detalje i Skovgaards maleri – hvis I ser på de to, som står lige til venstre for indgangen til festen, kvinden i den sorte kjole og manden ved siden af, så er det faktisk Joachim Skovgaard selv og hans konen, han har malet ind her. Han ville da ikke selv gå glip af denne fest – han så lyset.

There is a crack,
a crack in everything
That's how the light gets in

Så med opfordringen til at gå ind til den fest, som vi alle er inviteret til her i julen, vil jeg ønsket jer alle og jeres familie en glædelig jul og et godt nytår

Pas godt på hinanden og slip glæden løs!