Stuvende fuld Domkirke til biskoppens Julegudstjeneste
Ikke en eneste stol var ledig, da biskop Henrik Stubkjær Juleaftensdag holdt Julegudstjeneste i Viborg Domkirke
Ikke en eneste stol var ledig, da biskop Henrik Stubkjær i dag holdt Julegudstjeneste i Viborg Domkirke kl. 14.30 for 1.000 kirkegængere, der kom fra nær og fjern.
Allerede kl. 13.30 var der kø ved indgangen til Domkirken, og efterhånden som tiden nærmede sig kl. 14.00, var der køer hele vejen langs Skovgårds Museet og hen i Mogensgade, hvor også flere busser holdt parkeret.
Tre piger, der var klædt i Norsk nationaldragt, trodsede regnen i højt humør sammen med de mange, der stod i kø.
Det var da også en utrolig smuk gudstjeneste med de traditionelle gode, gamle julesalmer, hvor man nærmest får gåsehud, når 1000 mennesker synger til, der var ualmindelig smukt korsang flere gange fra Domkirkens dygtige kor, og ikke mindst fik gæsterne en rigtig smuk og aktuel prædiken fra biskoppen.
Se billedreportage nedenfor, og se også indlæg på Viborg Stifts Facebook-side