Trine Hosterup Dige

Jeg er opvokset i Viborg, konfirmeret i Domkirken og har trådt mine barnesko i byens gader. Efter studentereksamen drog jeg ud i verden – jeg rejste, gik på højskole og samlede erfaringer, før jeg begyndte at læse teologi i Aarhus. Nogle år senere rykkede jeg studierne til København, men Viborg har altid været en del af mig.

Jeg er ikke vokset op i et hjem med stærke kirkelige retninger, men troen har altid været en kilde til ro og tryghed for mig. Kirken har været et sted, hvor jeg fandt fællesskab og noget, der bar mig – og det gør den stadig. Derfor føles det også helt rigtigt nu at træde ind i præstegerningen i netop Viborg Domkirke. 

Min vej til præstegerningen

Interessen for teologi og præstegerningen blev vakt allerede i min konfirmationstid, hvor daværende domprovst Arendt Jessen Hansen gjorde et stærkt indtryk på mig. Senere blev mit kald yderligere bekræftet under mit højskoleophold, hvor forstanderen, selv præst og teolog, sammen med sin hustru inspirerede mig til at gå teologistudiets vej – en beslutning jeg aldrig har fortrudt. Den litteratur, de introducerede mig til, er stadig blandt mine favoritter. Søren Kierkegaard, Grundtvig, Hannah Arendt og K.E. Løgstrup har sat dybe spor i mig – ikke bare som teolog, men som menneske.

Når jeg har haft en sjælesorgssamtale, der har været tung at bære, er det ofte til disse tænkere, jeg vender mig. Ikke for at finde entydige svar, men for at spejle mine egne tanker og genfinde den dybde, de altid formår at vise mig. De minder mig om, at teologi og menneskeliv ikke kan adskilles – og at vi, midt i livets kompleksitet, altid må bevare håbet.

Hvad er den største udfordring i Danmark i dag?

En af de største udfordringer i vores tid er efter min opfattelse den manglende ligestilling – i bredeste forstand.

Det handler ikke kun om ligestilling mellem kønnene, men også om det bredere spørgsmål om ligeværd – særligt i samfundsdebatter, der omhandler menneskelig værdighed, f.eks. diskussionen om aktiv dødshjælp, vores syn på mennesker med handicap og på dem, der falder uden for normen. Også uligheden eller det manglende demokrati på arbejdspladser kan give mistrivsel, der ødelægger mennesker. Ligesom den stigende sociale ulighed er en alvorlig udfordring – forskellen mellem rig og fattige vokser, og kløften mellem privilegerede og udsatte bliver stadig dybere.

Det bedste ved at være præst

Noget af det, jeg holder allermest af, er at fordybe mig i søndagens gudstjeneste og skrive prædikenen – et arbejde, hvor teologi, livserfaring og tidens spørgsmål mødes. Derudover betyder sjælesorgen meget for mig. At lytte til et menneskes fortælling, at bære med på det svære og at formidle håb i øjeblikke af sorg, tvivl eller ensomhed – det er en gave.

Folkekirkens vigtigste opgave i dag

Kirken skal være et åbent hus for alle – et sted, hvor man ikke først skal kvalificere sig for at høre til. Dåbens ord lyder til enhver: "Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende." Kirken er det sted, hvor vi bliver mindet om, at vi ikke er alene – at Gud altid går med os, uanset hvem vi er, og hvor vi står i livet.