Christian Primdahl Medom er ny sognepræst i Bording-Christianshede Pastorat

Jeg hedder Christian, er far til to drenge (/spillopper) på snart 2,5 og 4,5 og gift med Cecilie. Vi har boet i Odense i tre år, hvor jeg har været præst, inden jeg nu kommer til at træde mine præstesko i Bording og Christianshede sogne. Allermest glæder jeg mig til at stifte bekendtskab med livet uden for storbyen og møde alle dem, som jeg nu skal (be)tjene her – igennem sorger såvel som i glæder.

Jeg er vokset op med kirkegang og en fortrolighed med bibelen som antændte gnisten til at læse teologi og gå præstevejen. Skal jeg sige lidt om, hvad jeg brænder for som præst, så går det både ud på at have en Kristus-nær forkyndelse som spejler sig i vores liv i dag. Og i forlængelse heraf brænder jeg for kirkens diakonale arme og ben. Hvordan vi kan tjene vores næste, så troen kan komme til at smitte på den positive måde. 

Hvad oplever du som den vigtigste udfordring ved at være menneske i Danmark i dag? 

Jeg er egentlig ikke meget for at gøre mig klog på en hel befolkning, men skal jeg alligevel vove mig ud i et svar, så bliver det måske noget med at mange af vores menneskelige udfordringer i dag, som stress, præstationskultur, ensomhed m.m. tager sit udgangspunkt i, at vi dybest set har os selv som herre i vores liv. Vi er vores egen lykkes smed. Og med sådan en forståelse bliver arbejdet og livet tungt og slidsomt. Og vi har dybest set kun os selv at bebrejde, når tingene går skævt. 

Ser vi modsat op og ud og ser, at vi allerede har en herre, som arbejder på vores lykke – også selvom vi ikke altid kan se den – så vinder livet. Så ser vi andre end os selv og vi begynder at hvile i, at Guds barmhjertighed over for mig er nok for mig. Han bliver en form for borg og tilflugtsted - én vi kan søge ly hos. Og efter hvad jeg kan se i mit eget liv, så er det en stor trøst i mange udfordringer.

Hvad mener du er folkekirkens vigtigste opgave i dag?

Det må nok være at holde fast ved det gode budskab, som vi er sat i verden for at udbrede, og hvor vi blot skal så og høste, alt imens Gud giver væksten. Hvad end det nu er ved bisættelsen eller ved brylluppet så er der et håb der skal fortælles om.