Flere og flere finder hvile under træernes svajende kroner 

Et stigende antal danskere har fået øjnene op for skoven som hjem for deres sidste hvilested – også i Midt- og Vestjylland. Men tilknytningen til folkekirken er vigtig, lyder det fra både kirkegårdsleder og biskop.  

Vinden risler i bladene, og de nedfaldne smågrene under fødderne efterlader en knasende lyd, som beroliger både nervesystem og tankemylder. Det grønne løvtag føles som en dyne, der svøber skoven og den besøgende i tryghed og nærvær. Fuglenes sang efterlader toner af håb.   

Netop den oplevelse af ro, nærvær og fordybelse får et stigende antal danskere til at vælge en skovkirkegård som gravsted for sig selv og deres nærmeste.  

Faktisk er begravelser under træernes svajende kroner gennem de seneste 20 år blevet så populære, at syv procent af danskere nu vælger naturen til som deres sidste hvilested – mens endnu flere overvejer det.  

- Vi har oplevet en øget interesse for det – helt klart, siger kirkegårdsleder på Brande Kirkegårde, Cecilie Rosenberg Panduro, hvor man for et par år tilbage tog konsekvensen af den øgede interesse og etablerede en hedeafdeling med urne- og kistepladser og en skovafdeling med urnepladser på Østre Kirkegård. 

- Jeg tror, mange bliver tiltalt af oplevelsen af at vende tilbage til naturen. Og så er det samtidig både et klimavenligt og økonomisk godt valg, fordi pasningsgraden er mindre end på et traditionelt gravsted, tilføjer hun.  

En kirkegård for alle 

Det er ikke kun lokalt på Brande Kirkegårde, at man oplever den øgede interesse for gravsteder, der tager form efter den natur, der er i området.  

År efter år skyder flere og flere private skovbegravelsespladser op over hele landet, og nye tal viser, at 11 procent af de 40-59-årige vil begraves på en skovkirkegård. Det kan man læse i undersøgelsen ’Folket og folkekirken 2024’, der er udgivet af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV).  

Men med den stigende interesse for begravelser i naturen har folkekirken en vigtig rolle at spille, mener Elof Westergaard, der er biskop over Ribe Stift og formand for Foreningen for Kirkegårdskultur. 

- Vi må være lydhøre overfor, hvordan danskernes forhold til døden udvikler sig. Samtidig må vi gøre folk opmærksomme på, hvilke muligheder det giver at vælge folkekirken som det sted, man får sin skovbegravelse. Mange danske kirkegårde er nemlig fulde af natur - heriblandt skovpræg. Samtidig træder man ind i et fællesskab på kirkegårdene. Et fællesskab, hvor der er plads til både sorg og håb – og hvor der er plads til alle; uanset om man er kristen eller ej. Samtidig er det vigtigt, at et gravsted både har plads til natur og kultur, eksempelvis ved brug af mindesten. Det er vigtigt for den sørgende, siger Elof Westergaard.   

Også Cecilie Rosenberg Panduro ser fordele ved skovbegravelser i folkekirke-regi:   

- Helt lavpraktisk, så har vi ikke tradition for at nedlægge kirkegårde i folkekirken uden accept fra dem, der ejer et gravsted. Derfor kan vi sikre bevaringen af et gravsted, indtil man ikke vil have det længere, siger hun.   

Hjemmeside skal inspirere 

I Viborg Stift er man opmærksom på folkekirkens vigtige rolle, når det gælder skovbegravelser. For at øge interessen for folkekirkens tilbud i naturen har man derfor lanceret en helt ny hjemmeside, hvor man kan få det fulde overblik over, hvor man finder skovkirkegårde i det midt- og vestjyske. 

På hjemmesiden ses et oversigtskort med alle skovkirkegårde i stiftet, mens siden også samler den information, som besøgende på siden har brug for at kunne tage stilling til, om en skovkirkegård er det rette valg, når de skal træffe beslutning om det sidste hvilested.  

- Jeg synes, hjemmesiden lyder som en rigtig god ide. Vi skal gøre det attraktivt at vælge folkekirkens begravelsesmuligheder til. Vi har noget helt særligt at tilbyde; en rig natur og en dyb kultur, siger Elof Westergaard.