Drevne kræfter deler deres erfaring – og begejstring
De seneste måneder af massevis af nye kræfter trådt ind i menighedsrådene rundt i det midt- og vestjyske. Men også drevne, passionerede kræfter bliver siddende og står klar til at dele ud af den erfaring, de har gjort sig.
Vedligeholdelse af kirker, personalepleje og nye, forfriskende initiativer. Opgaverne er mange, når ihærdige menighedsrådsmedlemmer over hele landet hvert år kaster timer efter timer i deres frivillige arbejde i deres lokale folkekirke.
På landsplan er der mere en 2000 menighedsråd med op mod 20 medlemmer, og en stor del af disse har hjemme i Viborg Stift. Blandt dem er mange – også yngre kræfter – netop trådt til efter menighedsrådsvalget blev afholdt i september. Nu står de klar til med stor iver at kaste sig ud i de mangfoldige opgaver.
Men også mere erfarne kræfter sidder med i områdets menighedsråd, fordi de brænder for at sikre, at kirken fortsat har en vigtig plads i lokalsamfundet.
Du kan møde fire af dem her.
Mærk deres begejstring – og få indblik i deres dedikerede frivillige arbejde og de erfaringer, de har gjort sig gennem tiden i et menighedsråd.
Erik Møller
- Det er ikke altid let at samarbejde – men det er vigtigt
Da Erik Møller i sin tid startede som menighedsrådsmedlem var der en masse gnidninger internt i menighedsrådet, mellem de nærliggende menighedsråd og blandt de ansatte. Fra sit tidligere arbejde som chefredaktør for mediehuset i Holstebro vidste han, hvordan det kunne sætte en kæp i hjulet på samarbejdet.
- Det var en stor udfordring for samarbejdet. Der var gnidninger overalt, siger han.
Han kunne dog hurtigt erfare, hvor vigtigt det er, at samarbejdet fungerer i et menighedsråd.
- Samarbejde er en vigtig forudsætning for, at frivilligt arbejde fungerer. Og kravene til samarbejde er nogle helt andre end på en arbejdsplads, for i frivilligt arbejde er det vigtigt også at have fokus på at motivere, inspirere og få alle på banen, siger Erik Møller, der brændte for at forbedre det samarbejde, han så.
Det er nu lykkedes takket være en målrettet, fælles indsats.
- I dag høster vi virkelig frugterne af, at vi har fået styr på samarbejdet – både i menighedsrådet, i vores samarbejde med andre menighedsråd og blandt vores engagerede medarbejdere, siger Erik Møller, der er særligt stolt af, at det gode samarbejde har gjort det muligt at tage initiativ til en skovkirkegård.
Foruden samarbejdet om skovkirkegården har den nyetablerede dialog betydet et godt samarbejde om restaurering af kirken og ansættelsen af en ny organist i samarbejde med et nabo-menighedsråd.
- Jeg er stolt af, at samarbejdet er lykkes. For at det kan lykkes kræver det jo en masse dialog og at man sætter sig sammen med folk, man ellers er på kant med. Det er ikke altid let, men det er vigtigt, siger Erik Møller.
Irma Sig Vestergaard
- Vi skal turde at tilpasse os udviklingen
Det er ikke altid nemt at være et lille, lokalt menighedsråd, når man bor i et område med affolkning. Det tog man konsekvenserne af i området syd for Lemvig sidste år, da man valgte at slå flere menighedsråd sammen, så de nu har fået det fælles navn Tangsø Menighedsråd.
- Vi skal turde at tilpasse os udviklingen, hvis vi skal holde et godt aktivitetsniveau i kirkerne, siger Irma Sig Vestergaard, der er formand det nye fælles menighedsråd, Tangsø Menighedsråd.
For hende er det vigtigt at gå en ekstra mil for at sikre, at kirkerne fortsat har en vigtig plads i lokalområdet.
- Vi er i et område, hvor sognene bliver affolket, og derfor har det været nødvendigt med sammenlægning af menighedsråd, tilføjer hun.
Indtil videre tegner det da også til, at sammenlægningen har været en succes:
- Jeg er stolt af, at det er lykkedes at formidle, at det er en visionær plan for vores område, når vi lægger menighedsrådene sammen. Og det er det – for det er det, der er med til at sikre kirkens fremtid i området. Det er historisk, siger Irma Sig Vestergaard.
Det har dog ikke været uden udfordringer at tilpasse sig den nye virkelighed.
- Det er selvfølgelig heller ikke uden bump på vejen. Folk skal lige lære at krydse sognegrænsen, når de eksempelvis skal med til et arrangement, der ikke foregår i deres ’egen kirke’. Men de sognegrænser er vi langsomt ved at udviske. Det her bliver det nye. Det er svært at vide, hvordan fremtiden kommer til at se ud, men lige nu tegner det godt. Vi arbejder godt sammen i det nye fælles menighedsråd og har en fælles vision, siger menighedsrådsformanden.
Estrid Læssøe
- Vi vil gerne omfavne mange etniciteter
Når Estrid Læssøe kaster sig over sit frivillige arbejde som menighedsrådsmedlem i Egeris Kirke i Skive, nøjes hun ikke med at forholde sig til strategier og store visioner. Hun tager også del i den helt jordnære virkelighed.
Sammen med et par andre medlemmer af menighedsrådet har hun nemlig taget initiativ til et internationalt spisefælleskab, som afholdes én gang i måneden.
Hun nyder at være en del af det levede liv i kirken.
- Vi vil gerne omfavne mange etniciteter, for der er brug for et fællesskab for alle. Det skaber vi, og man kan fornemme, at folk synes, her er rart at være. Dørtærsklen er lav og folk skal bare komme som dem, de er. Forkyndelsen er pakket væk – for her handler det bare om at være til. Det er et rum, jeg stolt af at være med til at skabe, siger Estrid Læssøe.
Inspirationen til arrangementet kommer fra Aars, hvor man har et lignende fællesskab. I Skive er deltagerne alt fra amerikanere til ukrainere, russere, syrere og kinesere. Oplevelsen er, at spisefællesskabet samler folk med begrænset netværk, som får nye venskaber og bekendtskaber.
- Fællesskabet har sit eget liv, og det synes jeg er skønt. I perioder kommer der ikke så mange, men så lever det alligevel videre og blomstrer op igen, siger Estrid Læssøe.
Anders Didriksen
- Nye bygninger giver synergieffekter og fællesskab
- Det er jeg stolt af at have bidraget til – det må jeg indrømme.
Sådan falder ordene fra Anders Didriksen, menighedsrådsmedlem i Aars, når snakken falder på kirkens nye sognegård på 380 kvadratmeter, som han har været med til at realisere.
Med de nye bygninger, der blev indviet i 2021, er al personalet nu samlet i én bygning. Det giver en masse fordele for både ansætte og menighedsråd.
- Før havde præsten eksempelvis hjemmekontor, men nu sidder alle samlet. Det har givet nogle fantastiske synergieffekter, fordi folk sidder fysisk sammen, siger Anders Didriksen, der også glæder sig over, at de nye lokaler gør det lettere at holde møder med kirkens samarbejdspartnere.
Forud for de gode resultater er gået mange timer med møder, tegninger og samarbejde med entreprisen. Men det er et arbejde, der har været det hele værd, mener Anders Didriksen.
- Jeg er også stolt af den proces, vi har været igennem for at udvide sognegården og få projektet helt i mål. Det har været bøvlet – særligt for personalet – mens det har stået på. Men vi er rykket sammen i bussen for at få det til at lykkes og haft et rigtigt godt samarbejde undervejs; både med hinanden og totalentreprisen, siger han.