Fremtidens folkekirke i Viborg Stift

Vi står i en situation, hvor kirken er i forandring. Det skyldes, at samfundet har andre krav og forventninger til os, end de havde for fem til ti år siden. Vi taler om en dobbelt urbanisering, hvor folk flytter fra mange af de mindre landsogne til vores store provinsbyer eller videre til de helt store byer uden for vores stift. Det er accelereret, og det betyder, at der bliver behov for, at vi får flere præster ansat i de større byer, fordi der bliver flere og flere indbyggere pr. præst. Men det betyder så også, at der i nogle af vores landsogne, bliver flere og flere kirker pr. præst. 

Vi oplever en ændring i den måde, vi bruger organister på. Vi bruger dem til vores søndagsgudstjeneste, men i stigende grad bruger vi dem også i forbindelse med konfirmandundervisning og babysalmesang. Så organisterne bliver trukket mere og mere ind i vores daglige kirkeliv. 

Forandringer for mange arbejdsgrupper 

Vi har en stigende gruppe kirke- og kulturmedarbejdere, som også kompetencemæssigt igennem de seneste ti år har løftet sig, og at de også bliver trukket mere og mere ind i det daglige kirkeliv. 

Så derfor vil vi sætte gang i et arbejde, hvor vi prøver at sætte en gruppe ned med præster, en gruppe ned med organister, en gruppe med kirke- og kulturmedarbejdere, og bede dem om at reflektere og lægge grunden for den snak, vi skal have fremadrettet med: Hvordan ser fremtidens præsteembede ud i Viborg Stift? Hvordan ser fremtidens kirke- og kulturmedarbejders arbejde ud? Hvordan ser fremtidens organists arbejde ud? Og ikke mindst, hvordan vil vi opleve et øget samarbejde mellem de tre personalegrupper for at skabe kirke? 

Vi har også igennem et par år arbejdet med vores provstestillinger, som vi kan se, der sker meget nyt med. Provsterne arbejder tættere og tættere sammen på tværs af provstierne. Det har vi set omkring den grønne omstilling og vores nye diakoniprojekt. 

Derfor arbejder vi med at redefinere vores provstestilling og føre flere kræfter ind til ledelse, rykke provsterne tættere på mig som biskop og stiftsrådet, fordi der bliver flere opgaver, vi kommer til at løse i fællesskab. 

En plads til unge 

Mit håb er, at vi også kommer til at prioritere at få flere unge ind i vores menighedsråd. I Det Lutherske Verdensforbund har alle arbejdsudvalg og råd, der er nedsat, et kvotesystem, som siger, at der skal være minimum 40 procent kvinder, minimum 40 procent mænd og minimum 20 procent unge. 

Det tænker jeg godt, man kunne bruge de næste fire år på at få en snak om. Vil det være muligt for os at prøve at sætte det op som et mål for os her i vores kirke? At vi sørger for, at der er en eller anden form for kønsfordeling i vores arbejde, men også at vi prøver at lave en plads til de unge. Prøve at synliggøre for de unge, at vi har forventninger til dem, men også ansvarliggøre os selv ved at sige, at vi må gøre en indsats for at gå ud og få prikket nogen i forhold til de unge. 

Det hele ligger i lige forlængelse af det arbejde, som nu vil komme til at foregå i ethvert menighedsråd, hvor man skal til at snakke visioner. Hvilke visioner er det, vi ønsker at arbejde med i vores kommende periode? 

Derfor ser jeg faktisk den næste periode, vi står i, som en rigtig spændende periode, hvor vi vil prøve at blive mere konkrete om, hvordan vi tager de udfordringer op, som vi mødes af som kirke, for at forkyndelsen af evangeliet til stadighed kan opleves relevant. 

//

Henrik Stubkjær, biskop for Viborg Stift