Når EnergiTjenesten rykker ud, flytter løsningerne ind
Graver Bent Mølgaard troede, han havde gjort, hvad han kunne for at spare på energien i kirken på Fur. Alligevel fik han lidt af en overraskelse, da EnergiTjenesten kiggede forbi.
- Hvor mange vielser har I på et år her i kirken? Og hvor mange begravelser?
- Har I problemer med alger? Måske de lyserøde?
- Vil du definere kirken som en tør kirke, en fugtig kirke eller et sted midt imellem?”
Det er den helt store quiz, som energirådgiver Anette Klidsbjerg har taget med til Fur denne efterårsdag. Hendes mange spørgsmål hvirvler rundt i luften, og så snart et svar har forladt en af quizdeltagerne foran hende, er hun klar til at notere responsen med sin blå tusch på sine medbragte papirer.
I alt har hun hele fire sider med spørgsmål, som skal besvares. De mest tekniske kræver en ekstra tænkepause eller to, før de to furboer Bent Mølgaard og Kjeld Johannesen er klar med et ordentligt svar.
- Hmm... Jeg vil tro, det er en normal kirke. Den er ikke sådan ualmindelig fugtig, lyder det fra Bent Mølgaard, der som graver og kirketjener i Fur Kirke er ansvarlig for bygningernes energiforbrug.
Derfor er det heller ikke uden grund, at det netop er Bent Mølgaard, der stiller op til dagens quiz og må svare på alt fra antallet af aktiviteter i kirken til komforttemperatur.
Hans gæst Anette Klidsbjerg fra EnergiTjenesten er nemlig mødt op for at lave en grundig gennemgang af energiforbruget i selve kirken, præsteboligen og konfirmandstuen for at finde ud af, om personalet og menighedsrådet ved Fur Kirke kan optimere på deres nuværende energiforbrug til gavn for både klima og pengepung.
- Jeg er da lidt spændt på, hvad hun finder frem til, men jeg har egentlig ikke haft de store forventninger til i dag. Jeg synes selv, vi har ret godt styr på det, så jeg tror ikke, hun kan finde så meget, vi kan optimere på. Men det er vigtigt for mig, at vi får tjekket efter alligevel. Som forvalter af en offentlig bygning, er det vigtigt for mig, at jeg gør det så godt, jeg kan. Pengene skal bruges rigtigt – og vi skal passe på klimaet imens, siger Bent Mølgaard.
Som forvalter af en offentlig bygning, er det vigtigt for mig, at jeg gør det så godt, jeg kan. Pengene skal bruges rigtigt – og vi skal passe på klimaet imens
Han får opbakning fra kirkeværgen Kjeld Johannesen, der som repræsentant for kirkens menighedsråd er mødt op for at høre, hvad Anette Klidsbjerg finder frem til.
- Kirken er jo det allervigtigste, vi har, så vi skal sikre, at den er i god forfatning, så vi kan give den godt videre til næste generation, siger han.
Et særligt eftersyn
Med ønsket om at passe godt på kirken på Fur er det den helt rigtige energirådgiver, som Bent Mølgaard og Kjeld Johannesen har fået fat i.
Anette Klidsbjerg har gennem årene lavet grundige energieftersyn i mere end 200 kirker. Hun ved alt om, hvilke særlige forhold man skal være opmærksom på i de gamle bygninger.
- Kirkerne rundt i Danmark er noget helt særligt. De kan ikke sammenlignes med andre byggerier. Deres lange historie og særlige kendetegn gør, at der følger en masse bevaringsforhold med, som man skal have øje for. Det gælder også, når man undersøger, om kirkerne kan lave energibesparelser, siger Anette Klidsbjerg, der denne dag besøger kirken på Fur for første gang.
Anette Klidsbjerg har givet mere end 200 kirker et energieftersyn. I alt har EnergiTjenesten lavet eftersyn i omkring 800 kirker.
Blandt kirkernes særlige kendetegn er, at mange kirker har et lags ruder i de store vinduer i kirkeskibet, ligesom gulvene ofte er lagt direkte på jorden fremfor med et lag isolering under. Samtidig har kirkerne typisk metertykke, massive vægge. Det betyder, at der kun kan lægges isolering på kirkernes loft, og det øger energiforbruget, fordi kirkerne ikke er så gode til at holde på varmen.
- Det er alt sammen noget, der er svært at lave om på. Man kan jo ikke bare fjerne gulvet for at lægge gulvvarme eller isolere, når der ligger nogen begravet nedenunder. Derfor skal man tænke lidt anderledes, når man ser på energiforbruget i kirkerne. Man kan ikke altid gøre det, man plejer, siger Anette Klidsbjerg, der på grund af de særlige forhold i kirkerne også oplever, at fugt er et udbredt problem.
- Fugten kan efterlade skimmelsvamp og alger på væggene. Men modsat må kirkerne heller ikke blive for tørre. Hvis det sker, udtørrer træet i alt fra orgelpiber til bænke og udsmykning af altertavlen, og så kan det gå i stykker. Det er en svær balance at finde, forklarer hun.
Ko-lort gør underværker
Selvom det kan være svært at balancere mellem tør og fugtig, så er det i hvert fald ikke udtørring, der kendetegner Fur Kirke.
Knap er Anette Klidsbjerg trådt ind ad døren, før hun spotter nogle brune og lyserøde pletter på væggen. De lyserøde pletter er alger, der kommer, fordi kirken er fugtig. De brune pletter skyldes fugtudtræk fra den lokale rødsten, som kirken er bygget af.
- Vi døjer en hel del med netop de der brune pletter, siger Bent Mølgaard og peger på væggene, hvor de brune plamager breder sig over flere store områder.
Anette Klidsbjerg bruger flere forskellige måleapparater til at undersøge luftfugtigheden i kirkerne.
Han fortæller, at den eneste løsning, de har fundet indtil nu, er en lidt alternativ en af slagsen.
Som et test-projekt har graveren nemlig smurt frisk kolort på væggene fra køerne hos den lokale landmand, så han kan lukke af for udtrækket – og indtil videre har det vist sig at have god effekt.
- Nationalmuseet har en masse meninger om, hvilke kemikalier vi må bruge i vores gamle kirke. De foreslog komøg, og selvom jeg ikke troede på dem, så har det vist sig at virke, siger Bent Mølgaard med et skævt smil.
Nye fif
Bent Mølgaards kolorte-trick løser dog ikke fugtproblemerne i kirken på Fur – den er blot kosmetisk.
Graveren har derfor også brug for de råd, som Anette Klidsbjerg har i ærmet. En måned inden besøget i kirken fik hun installeret en datalogger, der måler temperaturen og luftfugtigheden, og sammen med de erfaringer, hun har gjort sig under besøget, er konklusionen klar:
- I gør det uden tvivl rigtig godt, det må jeg sige. I har øje for energiforbruget, men der stadig steder, det kan optimeres, siger Anette Klidsbjerg.
På sin liste over forbedringsforslag står blandt andet, at Bent Mølgaard bør få installeret en fugtmåler et synligt sted, så han løbende kan holde øje med luftfugtigheden og temperaturen i kirken. Desuden bør han få en timer på sin varmetermostat, så han kan skrue op for varmen på alle tider af døgnet. Han skal også være opmærksom på, hvornår han lufter ud, og kirkens store dannebrogsflag bør ikke ligge til tørre på kirkebænkene, fordi det afgiver fugt til det i forvejen fugtige lokale.
- Det er helt vildt, hvad hun har opdaget. Jeg tænkte egentlig, vi havde godt styr på det, men der er alligevel noget at lære. Nogle af hendes forslag koster nogle penge at implementere, og det er selvfølgelig en prioriteringssag. Jeg kan også blive i tvivl om, hvorvidt jeg vil få kigget på en fugtmåler løbende i en travl hverdag, men det er en god intension, siger Bent Mølgaard, der selv havde gjort sig nogle af de samme overvejelser som Anette Klidsbjerg men også fik nye input.
- Uanset hvad har det været godt at få nye øjne på, om vi gør det så godt, som vi kan. Vi skal jo gøre vores bedste, så kloden også er der til vores børn og børnebørn, tilføjer han.