Fortsæt til hovedindholdet

7 råd til en grønnere kirke

Tekst: Tove Krogsgaard og Anika Thorø Weber. Foto: Andreas Falck

Der er utallige steder at sætte ind i jagten på den grønne omstilling - men hvor skal man starte? 

Vi har samlet eksperternes bedste råd, så du kan blive klogere. Rådene kommer fra projektleder i Grøn Kirke, Sofie Larsen Kure, samt varme-, energi- og klimakonsulent Poul Klenz Larsen.

 

1

Sortér affaldet

I 2023 kommer der en række nye krav til affaldssortering, men I kan hjælpe jer selv godt på vej ved at gøre en indsats allerede nu – både for klimaet og jeres egen skyld. Find et godt system, så I nemt kan få sorteret affaldet i de rigtige kategorier. Flere kirker oplever endda, at de har brug for færre tømninger af deres containere, når de sorterer, så der kan også være en økonomisk gevinst ved at arbejde målrettet med affaldssortering. Desuden må I gerne være kreative med jeres affald; måske noget kan bruges til en klippe-klistre-aktivitet med minikonfirmanderne. 

 

Sluk udvendig belysning af kirken

Det er mange steder en fast tradition at belyse kirken udefra om vinteren eller måske kun i december. Måske kan man nøjes med færre timers drift eller kun tænde på enkelte dage i ugen. Hvis der benyttes lavenergi-lyskilder sparer det måske ikke så meget strøm, men det har en stor symbolværdi i lokalsamfundet.

Skab en grønnere kirkegård

Kirkegården er et oplagt sted at begynde jeres grønne engagement, for det er nemt at gå til og resultaterne er tydelige. Tomme gravpladser kan bruges til insekthoteller eller stauder, som år efter år kan bruges til buketter på alteret. I kan også involvere konfirmanderne eller den lokale skole i dele af arbejdet, så I samtidig lærer andre at blive gode forvaltere af vores klode. 

Ved Bøvling Kirke i Vestjylland har graver Bent Lisbygd bygget sit eget forvoksede insekthotel, der både er hjem for bier og firben. 



 

4

Tilpas opvarmningspraksis efter brugsmønsteret

Mange kirker benyttes kun nogle få gange om måneden. Her bør kun opvarmes kortvarigt til brugstemperatur på 18-20 ℃. I de mellemliggende perioder slukkes for varmen. Det kan dog være nødvendigt at holde frostfrit, dvs. 5 ℃. I bykirker bør der ligeledes kun opvarmes til brugstemperatur i de tidsrum, kirken benyttes. Udenfor brugsperioderne sænkes temperaturen nogle grader. 

5

Erstat grundvarme med affugtning

I mange kirker holdes en fast lav temperatur hele vinteren for at modvirke for høj relativ luftfugtighed. Men det er bedre og billigere at regulere luftfugtigheden med en mekanisk affugter. Den kan også være gavnlig i fugtige perioder om sommeren og efteråret, hvor udluftning ikke hjælper. I kirker med kalkmalerier kan affugtning medføre skader, så spørg altid Nationalmuseet eller varmekonsulenten først.

Det er vigtigt at være opmærksom på fugtigheden i jeres kirke, da både udtørring og for høj luftfugtighed kan føre til skader. EnergiTjenesten har mange års erfaring i at undersøge luftfugtigheden i kirker og har gode råd til, hvordan man både sparer på energien og passer godt på kirken imens. 




 

6

Vær skarp på kommunikationen 

Det er vigtigt at være tydelig om, hvorfor I gør, som I gør. Hvis I ikke fortæller, hvorfor I har plantet vilde blomster på kirkegården, så vil nogen måske blive sure. Hvis I i stedet oplyser om jeres arbejde, er folk mere tilbøjelige til at synes om ideerne. Samtidig baner I vejen for, at flere får øjnene op for den grønne omstilling. 

7

Tjek timeforbruget på el-måleren

Alle elmålere har trådløs timeaflæsning af forbruget. Forsyningsselskabet giver adgang til data via hjemmesiden eller på en app. Følg med i forbruget og vær især opmærksom på små, men konstante forbrug. Måske skyldes det en skjult varmeovn, som kører i døgndrift hele året.