
Niels Peder giver en CD med søndagens gudstjeneste til Martin Christensen
Kirketjeneren starter optageren sammen med klokkeringen og stopper efter gudstjenesten. CD´en med optagelsen kopieres på en ”kopimaskine”, som kan lave syv CD´er af gangen. Pt. bliver der delt otte CD’er ud hver uge.
Udgifterne afholdes af kirkekassen. Optageren og ”kopima-skinen” er sponsoreret af en anonym giver.
En frivillig fra sognet, Niels Peder Bjærre, henter CD´erne i kirken og cykler rundt til de ældre i sognet, som ønsker at høre søndagens lokale gudstjeneste, men ikke selv kan komme i kirke. Det giver dem en mulighed for stadig at føle sig som en del af menigheden. Den frivillige er super god til lige at snakke med de ældre. Hvad sker der i kirken, hvordan har de det, og alle mulige andre emner bliver vendt. Som regel korte besøg, andre gange lidt længere - afhængig af, hvordan personen har det.
På billedet på forrige side er det Martin Christensen i lænestolen. Han har tidligere været formand for Levring menighedsråd, er altid kommet meget i kirken og har interesseret sig for livet der. Hans kræfter er ikke længere til at komme i kirke, derfor sagde han for mange år siden ja, da han fik tilbudt søndagens gudstjeneste på CD. Han er rigtig glad for at følge med. Når Niels Peder kommer rundt med CD’erne, så får de altid en lille snak. Niels Peder fortæller, hvilken præst der holder gudstjenesten. Martin kommer med en kommentar til sidste uges prædiken, som han lige vil vende med Niels Peder. Og der bliver snakket om meget mere.
Der er ca. en gang om året reklame for tilbuddet i kirkebladet, der gør folk opmærksomme på det. De fleste skal dog opfordres til tilbuddet. Det gør Niels Peder gerne, når han har hørt om nogle, der er blevet syge. Det kan også være ansatte eller andre, som spørger. Jeg synes som ansat, at det er rart at kunne give et tilbud til dem. De oplever, at de bliver husket, når de på denne måde inviteres med i gudstjenestefællesskabet, selvom sygdom hindrer dem i at være fysisk til stede. Den ugentlige snak med Niels Peder eller hans ferieafløser er en stor del af at holde kontakten med kirken.

Lisa Bjærre Olsen
Niels Peder udtaler selv, at nogle cykler en tur for at få motion. Det får jeg også, men det giver mening at cykle rundt og snakke med de ældre og glæde dem