Ny uddannelseskonsulent ansat i Viborg Stift
Sognepræst Thomas Gjedboe Felter tiltræder stillingen pr. 1. juli 2018
I alle stifter er der blevet ansat en uddannelseskonsulent til at koordinere præsternes efteruddannelse, som fremover for en stor del kommer til at foregå i Stiftet.
I Viborg Stift er Thomas Gjedboe Felter blevet ansat for en 3 årig periode, og tiltræder stillingen pr. 1. juli 2018.
Thomas Gjedboe Felter er sognepræst i Vesterbølle og tillige stiftspræst for gudstjeneste.
Thomas Felter fortsætter som sognepræst i Vesterbølle Pastorat, og også som stiftspræst for gudstjeneste, men med en mindre kvote.
Som uddannelseskonsulent får Thomas Felter fast kontordag i Stiftsadministrationen om onsdagen.