Anders Bo Engrob Jørgensen ansat som kirkebogsførende sognepræst i Levring-Hørup Pastorat
Anders Bo Engrob Jørgensen tiltræder stillingen den 1. april 2024
Sognepræst Anders Bo Engrob Jørgensen er pr. 1. april 2024 ansat som kirkebogsførende sognepræst i Levring-Hørup Pastorat, Ikast-Brande Provsti.
Anders Bo Engrob Jørgensen er allerede et kendt ansigt i Pastoratet, idet han siden 15. august 2015 har været ansat som tjenestemandsansat sognepræst i Levring-Hørup Pastorat.
Viborg Stift ønsker Anders Bo Engrob Jørgensen stort tillykke med ansættelsen som kirkebogsførende sognepræst, og ser frem til et fortsat godt samarbejde.