Fortsæt til hovedindholdet

Kontakt

På Viborg Stifts kontaktside kan du finde kontaktoplysninger, åbningstider og medarbejdere på tværs af hele organisationen. 

Søg blandt medarbejdere inden for jura, kommunikation, administration, løn og sagsbehandling, eller find konsulenter som energi- og klimakonsulent, præstegårdskonsulent, kirkegårdskonsulent, orgelkonsulent, klokkekonsulent og kgl. bygningsinspektør.

Du kan også finde præster, stiftspræster og specialpræster, herunder hospitalspræst, fængselspræst, arresthuspræst, studenterpræst, ungdomspræst, værnspræst, beredskabspræst, flygtningepræst og præster for hørehæmmede.

Brug søgningen til hurtigt at finde den rette kontaktperson og ekspertise.

GIAS-centret (Gravstedsindbetalings- og administrationssystem)

GiasCentret håndterer betalingerne for alle flerårige aftaler om vedligeholdelse af gravsteder på folkekirkens kirkegårde.

I GiasCentret administrerer vi to systemer:

GIAS - Gravstedsindbetalings- og administrationssystem

Med GIAS styrer vi kirkegårdens oprettelse og afregning af gravstedernes flerårige aftaler om vedligeholdelse. 

​KAS - Kapitaladministrationssystem​

Med KAS styrer vi de penge, som kommer ind via GIAS.​

GiasCentret er desuden et videnscenter, og vi rådgiver om generel lovgivning på kirkegårdsområdet. Det kan f.eks. være om brugsret til gravsteder, kirkegårdsvedtægter, aktindsigt i oplysninger om afdøde mm.

Juridiske spørgsmål om KAS og GIAS

Trine Hansen, Aarhus Stift og Katrine Andreasen, Viborg Stift besvarer spørgsmål, som kræver en juridisk sagsbehandling. 
Skriftlige henvendelser kan rettes til GiasCentrets mail GIAS@km.dk