Fortsæt til hovedindholdet
Hans Tausen Prisen
Nyheder
De fire glade prismodtagere

Cykler og julekalender

I 2021 blev prisen delt i to, og givet til: Vindum Sogns menighedsråd og de frivillige bag Integrations-projektet Fix a Bike, og til sognepræst Troels Laursen og kommunikationskoordinator Henrik Helms for julekalenderen Ventetid.

Motiveringerne fra dommerkomiteen

Vindum Sogns menighedsråd og de frivillige bag Integrations-projektet Fix a Bike

Der er tale om et initiativ, som i den grad kan sammenlignes med det, vi alle kæmper med – og har personerne bag projektet har vist et fantastisk samarbejde mellem menighedsråd og frivillige. Initiativet henvender sig til grupper, vi ikke plejer at se i kirken, og har været med til at gøre hverdagen lettere for nydanskere i sognet og har givet dem mere frihed og nye muligheder for at komme rundt i omegnen.

Projektet er i den grad nytænkning og et mønstereksempel på, hvor handling står bag ordene om at få nye med i folkekirkens fællesskab: Reparation af cykler er så godt fundet på – et godt og bæredygtigt projekt.

Producer Henrik Helms og vært og tilrettelægger Troels Laursen.

Sognepræst Troels Laursen og kommunikationskoordinator Henrik Helms for projektet med Julekalenderen 2020 ”Ventetid”

Projektet har været grundlaget for en nytænkende og anderledes julekalender, der har været noget ganske særligt og meget ekstraordinært, og som har været set af rigtig mange, både i ind- og udland.

Samtidig har projektet animeret til de professionelle parter, f.eks. TV-Midt Vest og øvrige Tv-medier, der selv har henvendt sig til de to prismodtagere og spurgt, om de måtte være med ved en ny julekalender i 2021.

Projektet er herved blevet til et helt landsprojekt for alle stifter i Danmark, som ikke er oplevet før, og projektet er kommet noget længere ud, end man på nogen måde har kunnet forvente.


FAKTA 

Viborg Stiftsråd består af menighedsrådsmedlemmer udpeget af hvert provsti. Desuden udpeget 1 provst og 3 sognepræster. Biskoppen og domprovsten er fødte medlemmer. 
Stiftsrådet har blandt andet til opgave at inspirere menigheder og biskop.