06. december

Mejdal kirke

Klik på filmen og se dagens afsnit til den 6. december.
Du kan også læse en tekst fra Bibelen der passer til dette afsnit og en kort beskrivelse af kunsteren her på siden. 

Ønsker du at se filmen tekstet, kan du gøre det ved at trykke på CC ikonet.

Tekst fra Bibelen der passer til dagens afsnit

De ti brudepiger

Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.

Matthæusevangeliet kapitel 25

Kunstneren

Edvard Jensen 

Han har selv udtalt om udsmykningen i Mejdal kirke: ”Reliefferne på væggen skal vidne om, at Faderens, Sønnens og Helligåndens gerninger giver sig til kende i synlige spor. På en tom væg opfattes -'intet'.”

Om serien Ventetid

Sognepræst og kunstanmelder Troels Laursen tager os med på rejse rundt i 27 vidt forskellige midt og vestjyske kirker.
Med afsæt i et kunstværk fortæller Troels Laursen os om det vi går og venter på frem mod jul.

Det er nyere kunstværker på hæderspladser og afkroge som bliver hovedpersoner i Troels Laursens fortællinger frem mod jul

Serien begynder 1. søndag i advent og varer helt frem til og med den 25. december. Som en bonus kommer der også et ekstra afsnit den 6. januar på Hellig Tre Kongers aften.

Klik på filmen hvis du vil se en kort introduktion til serien.