03. december

Resen kirke

Klik på filmen og se dagens afsnit til den 3. december.
Du kan også læse en tekst fra Bibelen der passer til dette afsnit og en kort beskrivelse af kunsteren her på siden. 

Ønsker du at se filmen tekstet, kan du gøre det ved at trykke på CC ikonet.

Tekst fra Bibelen der passer til dagens afsnit

Salmernes Bog

Menneskets liv er som græsset,
det blomstrer som markens blomster;
når vinden blæser over det, er det der ikke mere,
dér, hvor det stod, ser man det ikke mere.
Men Herrens troskab varer fra evighed
til evighed mod dem, der frygter ham,
og hans retfærdighed mod børnenes børn,
mod dem, der holder hans pagt
og husker hans bud og følger dem.

Salmernes Bog kapitel 103

Kunstneren

Mogens Jørgensen
1914-2007

Han arbejdede i sine unge år især med en figurativ malekomposition. Efter en rejse i Frankrig i 1950, hvor han studerede de gotiske katedralers glasmosaikker, rettede han sin interesse mod kirkeudsmykninger. Og han ville skabe fornyelse i den kirkelige kunst ved at bruge abstrakte virkemidler.

Mogens Jørgensen har skabt en lang række kirkeudsmykninger i danske kirker og mange af dem i samarbejde med hustruen, arkitekten og billedhuggeren Gudrun Steenberg. En af Mogens Jørgensens mest kendte udsmykninger er det nonfigurative loftsmaleri i Hover kirke ved Vejle fra 1955, der dengang vakte stor opsigt.

Om serien Ventetid

Sognepræst og kunstanmelder Troels Laursen tager os med på rejse rundt i 27 vidt forskellige midt og vestjyske kirker.
Med afsæt i et kunstværk fortæller Troels Laursen os om det vi går og venter på frem mod jul.

Det er nyere kunstværker på hæderspladser og afkroge som bliver hovedpersoner i Troels Laursens fortællinger frem mod jul

Serien begynder 1. søndag i advent og varer helt frem til og med den 25. december. Som en bonus kommer der også et ekstra afsnit den 6. januar på Hellig Tre Kongers aften.

Klik på filmen hvis du vil se en kort introduktion til serien.