Byggesager
Kirkeistandsættelsesordning

Kirkeistandsættelses-ordning

Kirkeistandsættelsesordning

Bemærk: Næste ansøgningsfrist er 1. marts 2020

Kirkeistandsættelsesordningen, der findes på § 22.11.15. i finansloven, giver årligt ca. 18 mio. til forskellige istandsættelsesprojekter i landets kirker. Ordningen er hjemlet i § 20, stk. 3, i lov om folkekirkens økonomi.

Kirkeistandsættelsesordningen yder udelukkende statsstøtte til kirkelige restaureringsopgaver af kirker og gravminder, der ud fra en antikvarisk synsvinkel anses som en særlig værdifuld del af den danske kulturarv. Staten yder et tilskud til folkekirken, og ordningen omfatter ikke staten, kommuner eller private kirkeejere.

En ny kirkeistandsættelsesordning erstattede pr. 1. marts 2012 den tidligere fungerende ordning for kirkeistandsættelse. Det er muligt at tilgå oplysninger om den gamle kirkerestaureringsordning her. Alle yderligere informationer på siden vedrører den nye ordning.

I de kommende år kommer de to ordninger til at fungere sideløbende, da der er givet tilsagn til en række uafsluttede projekter på den gamle ordning, som endnu ikke har modtaget støtte. Vær dog opmærksom på, at der blev lukket for tilgang til den gamle ordning pr. 1. marts 2012. Det er således ikke længere muligt at søge via den gamle tilskudsordning.

Krav og kriterier
for udvælgelse

Det er et krav for at opnå tilskud, at projektet ikke er igangsat, når der gives tilsagn, og desuden skal projektet være færdiggjort senest tre år efter tilsagnet gives.

Det er yderligere et krav, at projektet er endelig godkendt af stiftsøvrigheden (principgodkendelse er ikke nok), eller anden relevant myndighed hvis kirken er under 100 år gammel.

Der gives tilskud til istandsættelsesprojekter, der falder ind under de to kriterier (se nærmere nedenfor):

  • Enestående national betydning (ENB) og
  • Enestående lokal betydning (ELB).

 

Det skal bemærkes, at der ikke gives tilskud til følgende udgifter

  • Arbejde vedrørende kirkegården, herunder kirkegårdsmure, -hegn og -låger, medmindre disse er registreret som bevaringsværdige.
  • Arbejde vedrørende ligkapel, toilet og redskabsrum.
  • Arbejde vedrørende haveanlæg og parkeringsplads
  • Varme-, ventilations- og befugtningsanlæg, herunder jord- og bygningsarbejde samt tilslutningsafgift til elværk/fjernvarmeforsyning.
  • Orgel/harmonium og klokker samt tilbehør og bygningsarbejde hertil.
  • Elinstallationer, herunder bygningsarbejder hertil.
  • Belysningslegemer
  • Tunghøreanlæg
  • Hynder, tæpper, løbere og andre tekstiler.
  • Uforudsete udgifter, der vedrører ikke tilskudsberettigede udgifter.
  • Arkitekthonorar, der vedrører ikke tilskudsberettigede udgifter.
  • Arkitektudlæg, der vedrører ikke tilskudsberettigede udgifter.
  • Ingeniørhonorar, der vedrører ikke tilskudsberettigede udgifter.
  • Ingeniørudlæg, der vedrører ikke tilskudsberettigede udgifter.
  • Havearkitekthonorar, der vedrører ikke tilskudsberettigede udgifter.
  • Havearkitektudlæg, der vedrører ikke tilskudsberettigede udgifter.
  • Øvrige omkostninger, der vedrører ikke tilskudsberettigede udgifter.

 

De to kriterier for udvælgelse

Når ministeriet har modtaget ansøgningerne, sendes disse videre til Nationalmuseet, der bistår med en vurdering af, om genstanden for en ansøgning falder ind under de to kategorier, der er beskrevet. Hvis dette er tilfældet, er projektet kvalificeret til at søge om statstilskud under kirkerestaureringsordningen. Denne vurdering ligger til grund for ministeriets beslutning om, hvilke projekter der skal modtage støtte.

Konkret kan der gives tilskud til et projekt, hvis det ud fra en antikvarisk vurdering skønnes at være af enten enestående national betydning (ENB) eller enestående lokal, herunder også regional, betydning (ELB). De to kriterier er beskrevet nærmere nedenfor.

Tilskudspuljen fordeles over de to projekttyper for at sikre en vis spredning af statsstøtten. Således vil omkring 40 pct. af tilskudspuljen bevilges projekter med national betydning, mens omkring 60 pct. af tilskudspuljen tilfalder projekter af lokal betydning.

Bedømmelsen af de indsendte projekter beror i hvert enkelt tilfælde på en nøje afvejning af, hvilket sted eller emne, der er tale om, i forhold til det aktuelle projekts indhold og karakter. Det er dog muligt at opstille følgende karakteristika af projekter med henholdsvis enestående national og enestående lokal betydning.

Enestående national betydning (ENB)

Kirkebygningen eller dele af inventaret repræsenterer et enestående og umisteligt eksempel på den fælles danske kulturarv. Under denne gruppe må især regnes kirker, hvor helheden af bygningen, inventaret og eventuelt andet udstyr (som kalkmalerier og gravminder) hæver stedet op over det sædvanlige. Der kan dog også være kirker, hvor et enkelt element er så vigtigt for den danske kultur og selvopfattelse, at hele stedet på denne baggrund må karakteriseres som ENB. Til gruppen må endvidere henføres kirker, hvori der enten i helheden eller i enkelte dele er bevaret træk af grundlæggende national, videnskabelig betydning.

Enestående lokal betydning (ELB)

Kirkebygningen står som et fikspunkt i lokalområdets kulturhistorie og indeholder udsagn om menneskelig skaben og kunstnerisk formgivning af væsentlig betydning for forståelsen af netop dette områdes eller regions særpræg. Der må herunder også tages hensyn til kirkens repræsentative karakter og til, hvordan bygningen fremtræder i forhold til sine omgivelser. For kirkens enkeltelementer gælder de samme forhold som ovenfor, blot på det lokale/regionale plan.

Ansøgningsprocedure

Der er, med indførelse af den nye kirkeistandsættelsesordning, én årlig ansøgningsrunde, som ligger 1. marts.  

Der skal udfyldes et ansøgningsskema, som ligger på i Økonomihåndbogen på Den Digitale Arbejdsplads (DAP) under Håndbøger, klik her. Skemaet er udformet som et word-dokument, og kan enten udfyldes elektronisk eller printes og udfyldes i hånden. Ansøgningen skal vedlægges et budget samt dokumentation for godkendelse. Der var i den gamle ordning et bestemt skema til budgettet, men dette er afskaffet, og budgettet vedhæftes således i den form menighedsrådet har det liggende. Ansøgningen samt relevante bilag sendes elektronisk til km@km.dk.

Yderlig information

Skemaer og yderligere information om ordningen kan findes i Økonomihåndbogen på Den Digitale Arbejdsplads (DAP) under Håndbøger, der findes som faneblad i toppen af skærmen. Der klikkes i håndbogen på "Vejledning om økonomi" og herefter "Finanslov". Under punktet Finanslov findes "Kirkeistandsættelsesordningen" i menuen i venstre side. Alternativt klik her.

Håndbogens punkt om kirkeistandsættelsesordningen opdateres løbende, så det bedst muligt besvarer relevante spørgsmål.