Kalender
Nyheder

Kursusdag om sorgkorps i Viborg Stift

Lørdag den 5. september 2020 kl. 9.30-15.00 i Søndermarkskirken, Koldingvej 79, 8800 Viborg
Arrangør: Stiftsudvalget for Diakoni
Det er gratis at deltage

Hvorfor et sorgkorps? 


Når vi mister en af vores nærmeste, kan det for nogle være en hjælp at møde et menneske, der har stået i en lignende situation. 

Derfor efterlyser vi: 

  • Mænd og kvinder, der som seniorer har mistet deres ægtefælle
  • Forældre, der midt i livet har mistet deres ægtefælle 
  • Unge, der har mistet en af sine nærmeste 
  • Pårørende, hvis nærmeste har taget sit eget liv 
     

Som del af sorgkorpset bliver man bedt om at mødes med en efterladt en eller to gange. Her lytter man til den sørgende, og i det om-fang, det er passende, inddrager man sine egne erfaringer.

 

Det er tanken, at præster, læger og kommunalt ansatte, der møder efterladte, kan henvise til sorgkorpset. 


Kursusdagen er bygget op med input i form af foredrag, samtaleøvelser og en fælles brainstorming omkring udviklingen af sorgkorpset i praksis. 


Kursusdagen er uforpligtende. Hvis man efter kursusdagen er interesseret i at blive del af sorgkorpset, aftales en opfølgende samtale.

 

Se hele indbydelsen her og se programmet for dagen.

 

Tilmelding og yderligere oplysninger: 

Stiftspræst for diakoni Steen Andreassen

Tlf. 60 80 47 95 eller e-mail stean@km.dk