Fortsæt til hovedindholdet
Stiftet
Kirkestatistik
Kugleramme

Kirkestatistik i Viborg Stift

Siden 2014 har vi i Viborg Stift ført statistik over alle kirkelige handlinger.

Det giver os et detaljeret overblik over både traditionelle kirkelige handlinger som gudstjenester, konfirmationer og vielser, men også over nyere tilkomne aktiviteter som babysalmesang, musikgudstjeneste og studiekredse.

Tallene bruger vi til at styrke kirkens liv og vækst i alle sogne. De seneste statistikker er fra 2022, og tallene er frit tilgængelige, så alle kan følge med og for eksempel se, hvordan aktiviteten udvikler sig fra år til år.

Det er menighedsrådene og præsterne, som står for selve tællingen, og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV), der laver det statistiske materiale for os.

Folkekirken skal være åben for alle, og derfor har vi siden 2014 ført statistik over tilslutningen til vores kirkelige aktiviteter. Det giver os de bedste muligheder for at planlægge og forbedre os, så vi når bredt ud med forkyndelsen af evangeliet.

Henrik Stubkjær, biskop, Viborg Stift

På siden her finder du de overordnede tal for hele stiftet, tallene for de enkelte provstier og statistik fra tidligere år.

Fakta

Kirkestatistik  (arkiv)

2021

2020

2019

2018

Viborg Stift har som i 2017 via bistand fra FUV fået foretaget en standardanalyse af Stiftets aktivitetsdata (såkaldte kirketællinger) for 2018. 
Analyserne for Viborg Stift som helhed samt for hvert af Provstierne fremgår af filerne nedenfor.

2017

Viborg Stift har via FUV fået foretaget en standardanalyse af Stiftets aktivitetsdata (såkaldte kirketællinger) for 2017. 
Analyserne for Viborg Stift som helhed samt for hvert af Provstierne fremgår af filerne nedenfor.

 

Tidligere:

Hvorfor kirketælling?

Der er mindst fire årsager til, at det er en god ide med kirketællingen.

  1. Verden forandrer sig. Selvom folkekirken, hvad medlemstallet angår, er en af de stærkeste kirker i verden, er dens selvfølgelighed ikke den samme som tidligere. Det gamle samfund, hvor folkeskolen og folkekirken var de to store, kulturbærende institutioner, er blev løsere i fugerne. Islam er i dag det næststørste trossamfund i Danmark, og der er kommet en række nye kristne kirker, som vi kalder ”migrantmenigheder”, til landet. Det er efterhånden blevet et vilkår, selvom folkekirken ifølge Grundloven har en særlig stilling og ”understøttes” af staten, at folkekirken betragtes som ét kirkesamfund blandt mange. Derfor er det nødvendigt løbende at vurdere og til dels nytænke aktiviteterne, som den danske kirke står for.
     
  2. Folkekirken er ikke en forening for de særligt interesserede, men en åben og offentlig kirke, der intet har at skjule. Offentligheden har ret til et klart, retvisende og sandt billede af danskernes brug af deres kirke, og folkekirken bør kunne svare på spørgsmålene: ”Hvor? ”Hvornår?” og ”Hvor mange?” Tal for, hvad kirken bruges til, og hvor meget den bruges, bør ikke være hemmelige.
     
  3. Et solidt og præcist talmateriale giver de bedste forudsætninger for at have en offentlig samtale om kirken og dens aktiviteter. Kirketællingen giver blandt andet aviser, fjernsyn og radio mulighed for at give et dækkende og retvisende billede af kirkens brug.
     
  4. Præsterne og menighedsrådene kan bruge tallene til at tilrettelægge og planlægge de daglige aktiviteter bedst muligt. Skal babysalmesang ligge tirsdag eller onsdag? Skal det ligge formiddag eller eftermiddag? Hvor mange salmeark skal der trykkes til jul eller til Alle Helgen? Tællingen bliver samtidig en administrativ lettelse. Gudstjenester, koncerter, møder og arrangementer kan i én arbejdsgang gøres klar til kirkeblad, dagblade, hjemmesider og så videre.