Når vi har mistet en pårørende, opstår der for langt de fleste en dyb og inderlig tomhed. Alt det, der før gav livet mening, kan med et totalt miste sin betydning. Hvordan kan verden udenfor køre videre, som om intet var hændt, når din verden totalt er gået i stå?
Mange oplever, at det er svært at gå ud og møde andre mennesker. Vi fornemmer, at andre synes, vi må se at komme videre. Det kan også være svært at rumme de gode råd, andre gerne vil give. Vi kan få en fornemmelse af, at de vil have det til at gå over, men sådan forholder virkeligheden sig bare ikke.
Sorg ikke er noget, der bare går over. Sorg er en kærlighed, vi ikke længere kan komme af med. Kærlighed og sorg går ikke over. Vi lærer med årene at leve med den, vi går igennem den. Sorgen kan forandre sig med tiden og få en anden plads, men vi bærer den altid med os.
