Til præster
Nyheder

Ny håndbog for præster

Få hurtige og konkrete oplysninger om dine ansættelsesvilkår som præst. En ny overskuelig håndbog giver oplysninger om f.eks. løn, fravær, sygdom og arbejdsmiljø


Hvornår kan jeg forhandle min løn? Hvor mange friweekender har jeg ret til? Har jeg krav på efteruddannelse? Det er eksempler på spørgsmål fra præster til stifterne.

Nu kan du få svar på mange spørgsmål om præsters ansættelsesvilkår i den opdaterede Håndbog for Præster der den 15. november 2017 er lagt på DAP (Den Digitale Arbejdsplads).

Håndbogen er et opslagsværk, som giver svar på spørgsmål vedrørende præsters

  • løn og ansættelse
  • øvrige ansættelsesvilkår
  • ferie, fridage og fravær
  • sygdom, barsel og familieliv
  • kompetenceudvikling
  • fratræden og afsked
  • arbejdsmiljø

Håndbogen er skrevet af stifterne i fællesskab og ligger på Den Digitale arbejdsplads under håndbøger

Tøv ikke med at tage kontakt til dit lokale stift, hvis du har behov for uddybning, eller hvis du ikke finder, det du søger, i håndbogen!

Venlig hilsen
Arbejdsgruppen for Håndbog for præster

Asger Gewecke, Kontorchef, Fyens Stift; Bispesekretær Mette Nielsen, Viborg Stift; Chefkonsulent Helle Monberg Hindsholm, Aalborg Stift; Konsulent Trine Frydkjær Paulsen, Lolland-Falsters Stift; Presse- og kommunikationsmedarbejder Marianne Holst Hyrlov, Fyens Stift.