Stiftpræster
Stiftpræst for Økumeni, Mission og Religionsmøde

Stiftpræst for Økumeni, Mission og Religionsmøde

Peter Fischer-Nielsen

E-mail: pfn@km.dk
Telefon: 2399 8840


Som stiftspræst for Økumeni, Mission og Religionsmøde er det min opgave at inspirere stiftets sogne og provstier i forhold til mødet med andre kirkeretninger og trosretninger – lokalt og globalt.

Jeg arbejder tæt sammen med et stiftsudvalg og fire arbejdsgrupper (for hhv. Økumeni, Mission, Religionsmøde samt asyl- og migrantarbejde) om en række initiativer, arrangementer, konferencer m.m. Derudover forsøger jeg at opsamle og videreformidle gode erfaringer fra stiftet, ligesom jeg holder mig opdateret på området via litteratur og forskellige netværk.

Sammen med stiftsudvalget har jeg ansvar for arbejdet med stiftets internationale relationer – for tiden primært Guildford Stift i England og Kristi Lutherske Kirke i Nigeria.

Jeg vil gerne være i en tæt kontakt med provster, præster, menighedsrådsmedlemmer og frivillige i stiftet og bidrager gerne med sparring og samtale om lokale initiativer.

Ved siden af funktionen som stiftspræst er jeg sognepræst i Højbjerg og Elsborg Sogne i Viborg Østre Provsti. De to funktioner udgør hver 50 procent af min arbejdstid.