Kalender - Aktuelle pilgrimsvandringer
Nyheder

Pilgrimsvandring ved Stubbergårds Sø

Under åben efterårshimmel den 28. oktober 2017 lørdag kl. 9.00

Stubber Kloster (Foto: Naturplan)

Lørdag d. 28. oktober 2017 vandrer vi en efterårs pilgrimsvandring sammen i den smukke natur rundt om Stubbergårds Sø.

Turen begynder med en andagt i Sevel Kirke ved Marianne Koch.

Efter en kop kaffe og en lille bid sødt går vi turen rundt om søen. Undervejs hører vi ord til eftertænksomhed, taler sammen men har også stræk, som vi går i stilhed.

Turens tema tager sit udgangspunkt i pilgrimsværdier som langsomhed og eftertænksomhed. Undervejs går vi gennem skov og våde fredede enge, hvor vi kan nyde det rige fugleliv.

En af vores andagter holder vi ved den fine ruin fra Stubber Kloster. Vi nyder frokosten og kaffen på turen. Vi slutter med en nadver-gudstjeneste tilbage i Sevel Kirke.

 

Praktiske oplysninger:

Mødested: Sevel Kirke, Klostervej 1, 7830 Vinderup (hvor vi også slutter turen)

Tidspunkt: kl. 9.00

Turens længde: 18 km

Frokost og kaffe:  inklusiv

Deltagerbetaling: 100 kr.

Tilmelding: Mette Wessel Fyhn (mwf@km.dk) senest 23. oktober 2017

Medbring selv: vand, eventuelt lidt frugt eller andet, gode vandrestøvler og tøj efter vejret. Siddeunderlag.  Skiftestrømper. Ruten går både på asfalt, trampesti og grusvej.

Vil du vide mere: læs folderen om Stubbergårds Sø på 

http://www.visitholstebro.dk/sites/default/files/asp/visitholstebro/PDF/vandreruter/stubbegaard.pdf