viborgstift.dk
Jobs i Folkekirken
Kirkesang

Jobs i Folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere - foruden alle de mange frivillige, der dagligt hjælper til rundt om i sognene.

Læs mere om, hvem der arbejder i Folkekirken her (link til Folkekirken.dk)

Det er nu muligt nedenfor at finde jobs i Folkekirken i hele landet - og der er mulighed for at søge på jobs i de enkelte byer.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Er stillingsopslaget på Jobnet, kan det også findes nedenfor.


Klokkekonsulent i Københavns, Helsingør, Roskilde og Lolland-Falsters stifter

Stillingen som klokkekonsulent i Københavns, Helsingør, Roskilde og Lolland-Falsters stifter opslås herved til besættelse pr. 1. februar 2019.

 

Ansættelsen er tidsbegrænset, fra den 1. februar 2019 til den 31. december 2022.

 

Klokkekonsulenten skal have bestået en kirkemusikalsk diplomeksamen fra et dansk musikkonservatorium samt diplom-klokkenistuddannelsen eller tilsvarende godkendte udenlandske eksamener. Den der ansættes i stillingen, må ikke have økonomisk interesse i virksomheder, der fremstiller, forhandler eller reparerer klokker eller tilbehør til klokker, jfr. bekendtgørelsens § 2, stk. 3.

 

Klokkekonsulenten virker som rådgiver for de kirkelige myndigheder efter reglerne i Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. 955 af 6. oktober 2009 om folkekirkens konsulenter, Kirkeministeriets cirkulære nr. 9779 af 6. oktober 2009 om fællesinstruks for folkekirkens konsulenter og Kirkeministeriets vejledning nr. 9789 af 6. oktober 2009 om folkekirkens konsulenter.

 

Klokkekonsulentens fagområde er sager vedrørende kirkeklokker, herunder klokker på kirkegårde samt klokkespil til kirker.

 

Klokkekonsulenten afgiver efter anmodning erklæring i sager, der vedrører konsulentens fagområde. Endvidere yder klokkekonsulenten råd og vejledning til menighedsråd og provstiudvalg, der anmoder herom.

 

Honoraret pr. 1. januar 2018 udgør 965,84 kr. pr. time i rådgivningssager og i erklæringssager 1.449,26 kr. pr. erklæring. Honoraret tillægges feriegodtgørelse på 12,5%, mens der ikke skal tillægges moms. Satserne reguleres årligt pr. 1. januar.

 

Regelgrundlaget kan ses på www.retsinformation.dk

 

Ansøgning med bilag sendes til Aalborg Stiftsøvrighed, Thulebakken 1, 9000 Aalborg eller pr. mail til kmaal@km.dk

 

For yderligere spørgsmål kan chefkonsulent Helle Hindsholm eller afdelingsleder Lene Mogensen kontaktes på tlf. nr. 98 18 80 88.

 

Ansøgningsfristen udløber den 16. januar 2019, kl. 12.00.