Unge
Ung kirke

Ung kirke

Ung Kirke kalder vi vores tilbud til unge i alderen fra 9. klasse og gymnasiealderen, så længe de føler, det er relevant for dem at komme.

Ung Kirke

Vi rekrutterer de unge fra tiden omkring TeenChurch, hvor de får tilbuddet om at blive TeenChurch-hjælpere efter konfirmationen. På den måde er der ofte nogle stykker, der synes, det kan være sjovt og hyggeligt. Bliver de hængende gennem 8. klasse, så er tilbuddet om Ung Kirke klar herefter.

De unge, der kommer til Ung Kirke, er også frivillige til TeenChurch. De er involveret i planlægning, klargøring og band.

Vi mødes til Ung Kirke en gang om måneden, og aktiviteterne er meget varierede, men mest leg og spil. Indimellem deltager vi også i kirkens øvrige tilbud for voksne.

Vi mødes kl. 18.00, og er maden ikke klar, sættes de unge i gang, og vi hjælpes ad med at blive færdige. Når vi har spist, går vi i gang med aktiviteten. Hvis kirkebandet har øveaften, går de i øvelokalet, og vi andre laver aktiviteten. Kl. 20.30 samles vi alle igen til is, kaffe og andagt. Vi slutter kl. 21.00.

Det er gratis for de unge at deltage.

Det er børne- ungdomsmedarbejderen, der er tovholder på Ung Kirke, men organisten og præsten (40 % børne- og ungdomspræst og 60 % sognepræst) prioriterer også at deltage.

Det er organisten, der er tovholder på kirkebandet.

Charlotte B. Nygaard

Charlotte B. Nygaard

At vi indimellem er tre voksne (ansatte), oplever vi, er et godt signal til de unge om, at vi er der og ønsker at være sammen med dem

Fakta

Ung Kirke

Målgruppe: Unge fra 9. kl. og opefter
Kirke: Struer Kirke
Provsti: Struer
Kontaktperson: Børne– og ungemedarbejder Charlotte B. Nygaard
Telefon: 26 84 92 03
E-mail: bu@struer-kirke.dk