Børn
Juniorklub

Juniorklub

Stuer Kirke har gennem de sidste 15 år haft en Juniorklub.

Juniorklub

Den henvender sig til børn i 3. - 6. klasse. Vi mødes hver onsdag eftermiddag kl. 15.15-16.45, på nær i skoleferierne. Det passer med, at børnene kan komme lige efter skole. På den måde konkurrerer vi mindre med alle de øvrige fritidstilbud.

Vi begynder altid med at spise, og her er jeg så privilegeret, at jeg har et ”saftevandshold” (tre pensionister), som de har døbt sig selv, der skiftes til at komme og gøre forplejningen klar. Det er fantastisk. De møder ind ½ time før klubstart, og de børn, der kommer lidt før tiden, bliver inddraget i at gøre klar.

Spisningen er et vigtigt punkt i Juniorklubbens program. Vi spiser som udgangspunkt bare knækbrød med smør og pålægschokolade, men er også kirkens ”skraldespand” 😉 forstået på den måde, at er der noget til overs fra et arrangement, så får vi det i Juniorklubben. Og det hygger børnene sig med.

Vi sidder ofte længe over maden og snakker. Og jeg vil ikke have mobiltelefoner ved bordet. De vil gerne snakke og fortælle, så det er faktisk det vigtigste punkt 😊. Og bliver nogen hurtigere færdig end andre, så kan de gå fra og løbe lidt rundt udenfor eller spille bordfodbold.

Efter spisningen har vi en samling, en rundkreds, en … Her fortæller jeg bibelhistorie eller et eller andet forkyndende. Ikke hver gang, men en gang i mellem. Rundkredsen bruges til lige at få samling på tropperne og til at få dagens program/aktivitet ridset op.

Ofte har vi to programtilbud, måske et kreativt og udeleg. Det kan lade sig gøre, fordi vi har en ungleder ansat på timebasis. Han får for to timer hver gang, der er Juniorklub, og vi aftaler et fast beløb, hvis vi skal noget ud over de faste onsdage.

Charlotte Nygaard

Ellers er programmet meget forskelligt, og vi følger årstiderne og højtiderne: Fastelavnsfest, påskeaktiviteter, julegaveværksted og juleknas.

Nogle af de mest populære programpunkter er flaskeleg, indendørs sneboldkrig, vores egen filmproduktion, bibeldrama, og udeleg. Har vi nogle, der er kreative, er det meget eftertragtet. 
Fremmødet svinger meget, det er ikke et succeskriterie at være 25, men at vi er nærværende, og børnene føler sig set.

Juniorklub

Målgruppe: Børn i 3.-6. klasse
Kirke: Struer Kirke
Provsti: Struer 
Kontaktperson: Børne– og ungemedarbejder Charlotte Nygaard
Telefon: 26 84 92 03
E-mail: bu.struerkirke@gmail.com