Nyt fra Stiftet
Nyheder

Visions værksted

Der tænkes stort i et lokale med udsigt. Her sidder stiftsrådet for Viborg Stift, der blandt andet har til opgave, at inspirere menigheder og biskop og arbejder på nye visioner for stiftet.

De har fået lektier for, og er igang med at bearbejde de visioner, som stiftets mange menighedsråd har sendt ind til stiftsrådet.
-Det er langt lettere for os, at starte en masse aktiviteter, men det at forholde sig til, hvorfor vi gør det, og hvad vi faktisk får ud af det -det er svært fortæller stiftsrådsmedlem Leif Skibsted Jakobsen.

Stiftsrådsmedlem Leif Skibsted Jakobsen

Større bevidsthed

Det er lektor ved folkekirkens uddannelses og videncenter Erling Andersen, der kaster boldene i luften, og holder styr på de store tanke til dagens visions-tema-dag:
-Jeg håber at stiftsrådet, sammen med stiftsudvalgene, kan medvirke til, en større bevidsthed om, hvorfor vi er kirke på den måde vi er det Det er også en proces, der er med til at bevidstgøre stiftsrådet om, hvad er det egentlig vi er til for?

Lektor Erling Andersen

Konkrete redskaber

Og selv om der er højt til loftet, mens stiftsårdet skriver på nye visioner
for Viborg Stift, så håber biskop Henrik Stubkjær, at det kan blive til konkrete redskaber.
-Jeg synes allereden nu hvor vi er midt på dagen, at det har været dybt inspirerende. Vi har virkelig været inde om, at snakke om kirke - hvad vil det sig at være kirke her hos os. 
Samtidig håber jeg også, at det kan blive så konkret, at vi får nogle redskaber med, som stiftsråd, så vi kan prioritere vores arbejde og indsats, vores budgetter, til gavn for de lokale menigheder, sådan at vi er med til at fremme kirkens liv og vækst, slutter biskop Henrik Stubkjær