Nyt fra Stiftet
Nyheder

Søg penge til unge og kirke

Opfordring fra biskoppen til at søge midler til projekter for og med unge i kirken fra Folkekirkens Udviklingsfond

"Unge og Kirken" er fokusområdet for Folkekirkens Udviklingsfond i 2019.

Den Folkekirkelige Udviklingsfond yder økonomisk støtte til initiativer, der fremmer udviklingen af folkekirkens arv og virke.

Den folkekirkelige Udviklingsfond blev etableret i 2007 og uddeler ca. 2 mio. kr. årligt. I alt har 181 projekter fået tilsagn om støtte fra udviklingsfonden.

Den Folkekirkelige Udviklingsfond 2019 støtter særligt projekter, som har til formål at bygge bro mellem folkekirken og de unge i aldersgruppen 16-25. Indsatsområdet Unge og Kirken kan indeholde mange projekter, men grundlæggende handler det om, at møde de unge der hvor de allerede befinder sig, hvilket både inkluderer de digitale medier og den fysiske tilstedeværelse.  

Ansøgningsfrist

Den 1. november 2018 er der ansøgningsfrist for at søge midler til projekter for og med unge i kirken.

Et eksempel kan være projekter med fokus på sociale medier, som kan styrke båndene mellem de unge og kirken – men der kan søges støtte til mange former for projekter, og det vil jeg gerne opfordre jer til at gøre.

Læs mere om muligheder for ansøgning og vilkår for støtte, og hent ansøgningskema her:

http://www.km.dk/ministeriet/udviklingsfond/


Med venlig hilsen
Henrik Stubkjær
Biskop