Fortsæt til hovedindholdet
Nyt fra Stiftet
Nyheder

Teologiens dag

Viborg Stift vil udbyde et kursus i Teologi For Voksne fra januar 2019. Nu får du chancen for at finde ud af, hvad det er for noget.

Over 8 lørdage om året – i tre år – tilbydes en undervisning i kristendommens grundlag.
Med fag som Det Gamle Testamente; Det Nye Testamente; Kirkehistorie; Trosbekendelsen; Diakoni; Sjælesorg og Moderne Teologi; bliver der både givet en solid indføring og lagt op til engageret samtale.


Som optakt afholdes Teologiens Dag for alle interesserede den 30. november, 2018 klokken 16:00 – 21:30 i sognegården ved Viborg Domkirke.

Program for optaktsdag

16:00   Velkomst og kaffe

16:30   "Som Søn … så Fader" - foredrag ved Henning Thomsen
            "Jesus afslører hvem, hvad og hvor Gud er – siger vi.
            Men hvordan og hvorfor sådan? Om evangeliet i evangelierne"

18:00   Andagt i Viborg Domkirke - ved Thomas Felter

18:45   Middag

19:30   Kort orientering om Teologi For Voksne i Viborg Stift

20:00   "Fars dreng" – teaterforestilling ved Hans Rønne.
           "Endelig får drengens papfar – tømrermester Josef – ordet.
           Han beskriver med humor og underfundighed, hvordan han pludselig
           og uforvarende hvirvles ind i historiens centrum"


Hvad koster det?

Denne dag er gratis og som nævnt for alle, uanset om man ønsker at tilmelde sig det treårige kursus eller ej. Der er plads til 100 efter "først til mølle."

Detaljeret program

Program og læseplan samt tilmeldingsmulighed kommer ud i oktober måned på Stiftes hjemmeside, elektroniske medier og i brochurer.

Hvor er det?

Undervisningsstedet bliver Katedralskolen i Viborg, og hver årgang kan rumme 35 deltagere.

Tilmelding

Til Gitte Thorsøe:

Klik her for at sende hende en mail.

Tilmeldingen skal være hos hende senest den 1. november.